Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Jan Matejko: Stefan Bathory. '65 Kongen Hge op i Ansigtet; og han er desuden saa angst for denne Klinge, hvis Eg i en uhyggelig Nærhed er vendt lige hen imod ham: Stefan Bathory er Alverden bekjendt som en Mand, der kan blive rasende af Hidsighed, og hvor nemt kunde man ikke i en saadan Situation blive et Hoved kortere! Men hvad maa man ikke udsætte sig for i Ivan den Skrækkeliges Tjeneste! Ak den ynkværdige Patriark, som er stedt imellem to saa forfærdelige Mag-' ter! Hans Profil er vendt lige imod Kongen, han stirrer stivt og forskende paa ham: Veed Kongen li vad Russernes Fred og Ed her har at betyde? Der kan rigtignok trænges til Mægling; og bag den knælende Russer hæver sig og- saa Jesuitens lange, magre, sorte Skikkelse. Han fryser gudsjammerlig i denne barbariske Vinter og strækker sine blege, hvide Hænder ud over Saltet og Brødet, idet han henvender Ordet til Kongen: Han indestaar paa den ene saliggjorendc Kirkes Vegne for Sandheden af dette Spil. Med sit kortklippede Haar og glatragede, blege, italienske Præsteansigt, med sin simple, lange, sorte Kjole og sin trygge, overlegne Holdning kontrasterer Jesuiten stærkt til den knælende Russer med den slaviske Profil, det lange, tjavsede, mørkebrune Haar, og en Klædning, der i broget, barbarisk Pragt endog overgaar Kongens: høj Hue af rødt, broderet Fløjl med hvid Pelsrand, bha Silkekjortel, lang Kappe af indisk Shawlstoj o. s. v. — Alt, i Forbigaaende bemærket, forbausende ypperlig malet. Dette er Handlingens Knude og Centrum. Men foruden disse tre Hovedpersoner findes der en stor Mængde andre, til de yderste Enkeltheder gjennemforte Karakter- skildringer, individuelle som Portræter. De bedste ere 5