Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

H. Makart: Caterina Cornaro. 75 af San Marco; det har atter en ganske mythologisk Klang. I et Motiv som dette kan en Kunstner give sig helt og fuldt hen i sin Skønhedsbegejstring, som om lian malede græsk Mythe; og Maleren kan tilmed saa for- træffelig bruge det romantisk-middelalderlige, ja endog det historisk-realistiske Element, som Æmnet byder ham. Her i Venedig, paa Markuspladsen, modes jo østerlandets brogede, fantastiske Verden med den klare, formbestemte italienske Skønhed og laaner den en ny Trylleglans, som Verden ellers ikke kjender Mage til. Paa Billedets ene Side, tilhøjre, ses den unge Dronning, tronende midt i en Kreds af unge Kvinder og Pigebørn, som flokke sig om hende og knælende eller staaende bringe hende Hylding og Gaver. Ved Tronens Side staar hendes Fader, vel tilfreds, som det synes, med den Hæder, som bliver Datteren tildel; og imellem ham og Dronningen knæler Negerslavinden med den store hvide Solskjærm, som hun holder saaledes, at den ikke skygger over Dronningens blændende Teint — det er formodentlig for ikke at gjore Skaar i dennes Virkning paa os Beskuere, skjont man forresten kjender Exenipler — baade fra Maler- kunsten og Naturen — paa at en Skærm, som tager det skarpe Solskin bort fra et Hoved, endog kan gj øre Virkningen af en skjøn Ansigtsfarve mere tiltrækkende. Medens Caterina hviler den venstre Arm over Stolearmen, udstrækker hun højre Haand imod en lille Pige paa 12—13 Aar, som knælende paa Tronens Trin byder hende en Sølvbakke med hvide Magnolier. En Dame kommer med et kost- bart persisk Skrin, en anden med en Bakke med Ko- raller; en lille Pige har Forklædet fuldt af Blomster, og en ganske ung Pige, hvis Ryg gjor en meget graties