Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

76 H. Makart: Caterina Cornaro. Figur midt i Billedets Forgrund, har en Bastkurv med Frugter staaende ved Siden. Denne Krands af kvindelig Skjønhed er slynget helt rundt om Dronningen og danner Folien for hendes egen Skjønhed, der er den egentlige Juvel. Hist knæler et halvvoxent Barn med en stor Hund, her ser man en ganske lille, rodklædt Pige legende med et Flag; ud af Paladsdøren bagved flokke sig voxne Damer, som maaske skulle følge Dronningen paa Rejsen; en af dem løfter en Guldskaal med røde Frugter højt i Vejret. Det er tilhobe yppige, brillante Skikkelser med prægtige Skuldre og Halse, med det kunstig gylden- røde venetianske Modehaar, med Dragter, som straale i alle stærke Farver. Dronningens egen Dragt er naturlig- viis den prægtigste af dem alle: stærkt glitrende Guld- brokade og Hermelin; hun bærer talløse Juvelsmykker og i Nakken over det rode Haar en gylden Prydelse som en antik Hjelmkam. Maleren har her i Compositionens Midtpunkt samlet det stærkeste Lys og den største Glans; men han har med rigtig Takt anordnet de stærkeste, de mest mættede og forskjelligste Farver i nogen Afstand udenom, i Damernes og Børnenes Dragter. Det voldsomste Fortissimo af Farver findes længst tilhøjre; over denne Side af Billedet er der navnlig væltet en Spand af det pragtfuldeste Rødt. Gondolieren, som har styret sin Baad ind i Kanalens Ende nederst tilhojre og venter paa at føre Dronningen bort, er heelt klædt i Rødt. Rodt er Gon- dolens Skrog, af hvilket kun en Del er skjult af et broget Pragttæppe, som tilligemed den gyldne Forstavn og den lysende indigoblaa Silke i Gondolens Telt bringer nogen Afvexling. Rødt er det damascerede Silketæppe bag Dronningens Trone, rod er Tronhimlen og rød Faderens