Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

H. Makart: Caterina Cornaro. 77 Dragt. Mine Øjne have ikke formaaet at see nogen til- strækkelig Afvexling i denne Masse af rode Farver. Da man engang gjorde det besynderlige psychologiske Ex- periment at ville forklare Virkningen af den rode Farve for en Biindfødt, sagde den Blinde tilsidst; »Ja, jeg for- staar Dem nok! Den rode Farve ligner altsaa paa det nærmeste Klangen af en Trompet.« Det er voveligt nok for en Kunstforfatter at citere en Biindfødt; men mig har det unægtelig forekommet, at Makart her har opført en -sand Trompetfanfare til Caterina Cornaros Ære. Langt mildere er Virkningen af den anden, mindre, Del af Billedet tilvenstre. Den hvide Marmor-Ar- kitektur og den blaa Himmel foroven gjoré en frisk og god Virkning. En af de mest fremtrædende Figurer her er en høj Kvindeskikkelse, hvis Typus erindrer om den østerlandske. Hendes skarpe Profil, som vender hen mod Hovedhandlingen, tegner sig i Skyggen mod den blaa Himmel; paa Skuldren bærer hun en høj Majolikakrukke, som hun holder med den opadstrakte Arm — en for- træffelig Figur, hvis den ikke var blottet for alt Udtryk, og hvis Armen sad rigtig paa Legemet. Bag hendes Ryg ses lidt fjernere Hovedet af en venetiansk Dame, af den skjonne Type, som kjendes fra Titians Portræter; dette Hoved er ganske fortræffelig malet i en klar, lys Sølvtone imod den blaa Himmel. To ældre Venetianere — er det Repræsentanter for den venetianske Malerkunst som vel kunde have Interesse af at være tilstede her? — have blandet sig mellem Hoben og see hen imod Dronningen. Forresten er her Negere, Soldater, Gade- drenge; en kjon, lille Vandsælger byder en stor Musling- skal med frisk Vand til en Dame; en ung Fyr er krøbet