Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

78 H. Alakart: Caterina Cornaro. op paa Fodstykket af en af de berømte Fanestænger for at se bedre; en anden staar deroppe og spiller paa Luth. Længst tilvenstre ses Sejl og Ræer af et Par store Skibe. Naar man vil gjøre sig Rede for, hvad dette Billede i kunstnerisk Forstand er værd, saa ni aa det først frem- hæves, at dets Fortrin i visse Retninger virkelig ere glimrende, Hvad malerisk Praktik angaar, kan der ikke være to Meninger om, at Maleriet staar paa et Højdepunkt, som kim er naaet i faa Malerier af den Størrelse. Penslen bevæger sig allevegne paa dette uhyre Lærred med en Sikkerhed, Kjækhed og Bredde, som er forbausende; Be- handlingen er helt igjennem af een Støbning. Her er mere end blot Rutine, hvormed man somme Tider for- staar en Praktik, som er saa indøvet, at Kunstneren kan udøve den halvt i Søvne; her savner Behandlingen ikke en vis Munterhed og Friskhed. Den Maade, hvorpaa Ar- kitekturens og Dekorationens Enkeltheder ere malede, maa man tidt helt og holdent beundre; særlig skal jeg nævne Gondolens Forstavn med den gyldne Sfinx og de ud- skaarne Ornamenter; Penslen bevæger sig her saa let som i en Dans og dog med den mest bravurmæssige Præcision. Andre Ting, som Broncefigurerne paa Fane- stangens Fodstykke, staa paa tysk Vis noget haardt og skarpt. At Maleren, selv under Forudsætning af den største Naturbegavelse for denne Side af sin Kunst, ikke kan være kommen sovende til et saadant Standpunkt af Færdighed, det er øjensynligt. Ogsaa Compositionen er fortrinlig — det vil sige: Compositionens Yderside, det som man kalder Anord- ningen; Figurer og Masser ere klart fordelte og staa