Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

82 H. Makart: Caterina Cornaro. Indførelse forstode ved at lægge Temperafarve over Guld- grund at opnaa en Virkning, som er overmaade brillant, men i Sammenligning med det udviklede Oliemaleris ubehagelig haard og grel. Jeg veed ikke med Vished, om Makarts Billede er malet paa metallisk Grund; men vist er det, at det virker paa en lignende Maade som hine gamle Italieneres, omendskjont Anvendelsen af Olie- farven modificerer Virkningen noget. Makarts Farve har i Sammenligning med Venetianernes noget vist Flad- bundet; hos Venetianerne see vi ind i et langt større Dyb af Farve; der er langt mere Fylde, mere Blødhed og Varme. Og i den Opgave, hvis Løsning kræver Kolo- ristens højeste Kunst, i Fremstillingen af det Nøgne, ser jeg ikke, at Makart med sin smurte Hudfarve og sine bejtsede Skygger giver Mere end andre tyske Kunstnere, f. Ex. hans Lærer Piloty; i dette Punkt kan han allermindst sammenlignes med .Venetianerne. Og nu i Henseende til Sammenstillingen, Overgangen, Harmonien imellem de enkelte Farver, hvorledes kan man da sammen- ligne den Makartske Janitschar-Musik med de Paolo- Veroneseske Symfonier? Men hvorfor skal Makart dommes efter For- tidens store Kolorister? Dette Spørgsmaal gjorde en ældre osterrigsk Kunstner, en stor Beundrer af Makart, for hvem jeg gjorde de nys fremsatte Betragt- ninger gjældende. Han havde fuldkommen Ret i at op- give den for hans Klient mislige Sammenstilling med Venetianerne. De store Kolorister ere jo desuden ikke Farvens Lovgivere; Lovene for Farvens æsthetiske Virk- ninger, som spille en saa overordentlig stor Rolle i Menneskets Stemningsliv, ere ikke Menneskeværk; selv