Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

H. Makart: Caterina Cornaro. 83 de største Kunstnere forholde sig her kun som Opdagere og Udøvere. Og de ældre Tiders store Malere ere, hvad Kolorit angaar, egentlig allesammen Idealister; de gaa tilværks med en rent kunstnerisk Frihed, som vor Tid, der har en saa stærk Følelse af sine Pligter til Objek- tivitet, knap nok kan følge. Flere af de franske Kolorister i Nutiden cre inde paa en strængere Natursandheds Vej, navnlig hvor det gjælder Gjengivelsen af den egentlige Frilufts- og Solskins-Virkning. Alen i denne Retning gaar Makart slet ikke som Kolorist. Hvad enten vi opstille Kunsten eller Naturen, Fortiden eller Nutiden, Skjønheden eller Sandheden som Rettesnor, forekommer hans Kolorit os uden væsentlig kunstnerisk Værdi; og i sin overvættes Forcerthed synes den heller ikke at inde- holde Løfter og Spirer for Fremtiden. Det er da den store dekorative Virkning, som siges at skulle frelse Maleriet; det er, efter hvad man undertiden horer og læser, fra dette Synspunkt, det skal betragtes. Det er strengt taget ikke saa smigrende for et stort Historiemaleri. Alen skal det Dekorative være kunstnerisk, saa kommer det jo derved ligesaa meget an paa den fine Følelse for Harmoni i Overgange og Sammenstilling, kun at det da mindre gjælder en Samstemning med Naturens Farve end det gode og skjonne Forhold mellem Fladens egne Farver. Men den fine Følelse er ikke i nogen Henseende Billedets Styrke. Det vilde derimod være sikkert paa at gjore en pompos Virkning, hvis det blev ophængt i en stor Bal- sal i et moderne Badehotel, hvor man lod Ojet glide hen over det, idet man dansede forbi det. Blandt de mange Navne, som dette kjærc Barn af den tyske Kunst har faaet, er der et, som træffer godb