Den Danske Dieselmotor til Skibsbrug

Snekkehjul. Denne Hane er vist i fire Stillinger i større Skala i Fig. 6. Den er forsynet med en aflang Grube r, der i sin opadvendte Stilling a fyldes med Kulstøv, som kommer fra Beholderen B. Naar Hanen bevæges, drejes Gruben ind mod Cylindrens Indre, Fig. 6 b; i denne Stilling udlignes først Trykket mellem det Indre af Cylindren og Gruben, saa at det løse Kulstøv uden Modstand baade nu og i de andre Stillinger, hvoraf en er vist ved c, frit kan falde ned i den sammentrykkede Luft. Paa Grund af Luftens høje Temperatur begynder Kullene straks at brænde og udvikle Varme, som omsættes til Arbejde under en samtidig fremadskridende Bevægelse af Stemplet. 1 ilførslen af det pulveriserede Brændsel finder gradvis Sted i et bestemt Tidsrum og paa lignende Maade, som naar Sandet løber ud a£ et Timeglas. Bredden af Udløbsaabningen bestemmer Varigheden af Brændsels* tilførslen. Kulmængden bestemmes ved Størrelsen a£ Gruben i Hanetolden. Disse indre Organer i Forbindelse med de ydre Mekanismer sikrer, at den fastsatte Varighed af Brændselstilførslen bliver overholdt, og at den sidste Kulpartikel tilføres netop i det Øjeblik, Stemplet passerer det Punkt af sin Vandring, hvor Tilførslen skal ophøre. Den gradvise Forbrænding, der her er beskrevet, vedvarer som Følge deraf til Stemplet har naaet sin Stilling 3 (den punkterede Linje i Fig. 4). I dette Øjeblik er Gruben i Hanetolden tømt og passerer over Kanten af Udløbsaabningen, og Tilførslen af Brændsel ophører derfor. Luften, der er blandet med Forbrændingsprodukterne, vedbliver automatisk at udvide sig og udføre Arbejde uden at afkøle Cylindrens Vægge, der er passende isolerede med en Trøje 5. 4) Det andet opadgaaende Slag a£ Stemplet P udføres a£ den opsamlede Kraft i Svinghjulet Gasarterne drives ud gennem Ventilen A (eller gennem en særskilt Udstødsventil) og ind i et Rør p, der fører dem bort. Da det nævnte Kvantum Gasarter allerede tidligere er blevet afkølet meget stærkt ved Udvidelsen, fører det kun en ubetydelig Varmemængde med sig, som tabes. De tiloversblevne Rester fra Forbrændingen bestaar kun i et meget ringe Kvantum Støv, blandet i de hurtigt hvirvlende og strømmende Forbrændingsprodukter og bliver som Følge deraf ogsaa blæst ud. Efter at dette andet opadgaaende Slag af Stemplet er fuldført, gentages den samme Række Be* vægeiser. — Motoren sættes igang ved at tilføre sammentrykket Luft gennem Aabningen r (Fig. 4) fra en Beholder, der er forbunden til den ved Hjælp af et Rør i q. Beholderen fyldes med Tryk* luft fra Motoren, medens denne arbejder. I q kan der anbringes en særskilt Anordning, ved Hjælp af hvilken Motoren kan sættes igang ved Antændelse af et lille Kvantum eksplosive Stoffer. Reguleringen af Motoren udføres ved Hjælp af Regulatoren E, som kan være af hvilken som helst Form, og som forhindrer Brændslet i at falde fra Brændselsbeholderen ned i Gruben i Hanetolden, hvis Motoren skulde løbe for rask. Den lille Brændselsventil K aabnes for hveranden Omdrejning ved Hjælp af Kamskiven i og Stangen m og tillader et bestemt Kvantum Kul at falde ned i Gruben. Naar Motoren løber for hurtigt, bevæger Stangen n, der er forbunden med Regulatoren, Stangen m, saa at Rullen, der sidder paa den nederste Ende af denne, løftes bort fra Kamskiven i. Ventilen K forbliver derved lukket, og der kan ikke falde noget Kul ned i Hanen, og som Følge deraf heller ikke i Cylindren, førend den normale Fart igen er opnaaet. Ovennævnte Motor kan ogsaa fremstilles som en liggende Motor, og i saa 1 ilfælde er der intet at forandre ved de forskellige Deles Konstruktion, kun ved deres Placering. I Stedet for et Trunkstempel kan et Hadt Stempel benyttes, saa at Cylindren kan anvendes som dobbeltvirkende. Motoren har i den beskrevne Form som de fleste Gasmotorer kun et Arbejdsslag for hveranden Omdrejning af Krumtapaks* len, men to eller flere saadanne enkeltvirkende Cylindre kan befæstes til samme Aksel, hvorved Motorens Arbejde bliver mere jævnt Luftens Sammentrykning saavel som Forbrændingsprodukternes Udvidelse kan trinvis finde Sted som vist i Fig. 7. I Fig. 7 er kun Cylindrene og Ventilerne viste, Stativerne, Forbindt'lsesstangen, Akslen og Sving# hjulet er udeladte; alle disse Dele er nøjagtig de samme som i Fig. 4 og 5. Der er i Fig. 7 to Cylindre C med Trunkstempler P, hvis Konstruktion, Ventilbevægelser, etc. er fuldstændig den samme som i Fig. 4 og 5. Disse to Cylindre C er forbundne ved Hjælp af de styrede Ventiler b til Siderne af en større mellemliggende Cylinder B. Ved de to Ventiler a, som ogsaa er styrede, er de to Forbrændingscylindre i Forbindelse med Luftbeholderen L. Krumtappene for de to Cylindre C staar i samme Stilling og staar i en Vinkel paa 180° med Krumtappen til den mellemliggende Cylinder B. Arbejdsmethoden ved denne Konstruktion er følgende: Stemplet Q suger Luft ind gennem Ventilen d under sin Vandring opad, sammentrykker den til et bestemt Tryk under sin Vandring nedad, og trykker den gennem Ventilerne og over i Luftbeholderen L. Den underste Del af Cylinder B tjener derfor kun I I