ForsideBøgerDen Danske Dieselmotor til Skibsbrug

Den Danske Dieselmotor til Skibsbrug

Forfatter: C. Wittrup

År: 1913

Forlag: Hage & Clausens Boghandel

Sted: København

Sider: 78

UDK: 621.436

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
Formen og Indstillingen af Forstøveren er af største Vigtighed for Økonomien a£ Motoren og maa rette sig efter den Art Brændselsolie, der anvendes, idet ikke alene Forstøvningens Finhedsgrad, men og? saa Forbruget af sammentrykket Luft er afhængig deraf. Selve Brændselsventilen er anbragt inden i Forstøverrøret og aabner sig ind mod Cylindren. Ven* tilspindelen, der er lavet a£ Nikkelstaal, er ført op gennem Forstøverrøret, ud gennem en Pakdaase og ender i et paaskruet Hoved, hvori Forbindelsen til Ventilarmen er anbragt. For at holde Ventilen lukket, naar Ventilstangen slipper Kamskiven, er der foroven anbragt en Fje? der, der holder Ventilen fast mod Sædet. Brændselsventilen er den mest komplicerede og vanskeligste a£ alle Motorens Ventiler, og der maa anvendes stor Omhu baade paa dens Indstilling og Pasning. Gangsætningsventilen er kun i Virksomhed i det Øjeblik, Motoren sættes igang og sammentrykket ^„gsvæntiien Luft a£ 20 kg.s Tryk fra Gangsætningsbeholderne føres gennem den ind i Cylindrene for at give Stemp* lerne den første Bevægelse. Dens Form er vist Fig. 14, og den bestaar som de andre Ventiler af et Støbes jernshus, som er fastspændt i en Udboring i Ventildækslet. Ventilen, der er af Staal, aabner ligesom de andre ind mod Cylindren, og paa Spindelen, der cr gennemboret for Luftens Passage som vist paa Fig. 14, er der foroven anbragt en lille Cylinder, hvori der er et Stempel, der staar i Forbindelse med Ventilbevægelsen. Naar der slippes Luft ind i Cylindren, løftes Stemplet og overvinder Trykket af en Fjeder, der er anbragt over det og som holder det nede mod Cylindrens Bund, og herved sættes Ventil? bevægelsen i Forbindelse med Kamskiven, saa Ventilen aabnes a£ denne og slipper Luft ind i Cylindren i det rette Øjeblik til at give Stemplet en nedadgaaende Bevægelse. Saasnart Lufttrykket tages bort fra den lille Cylinder, trykker Fjedren Stemplet i Bund og løfter der? ved Ventilstangen bort fra Kamskiven, og Ventilen sættes ud af Virksomhed. Selve Ventilen holdes fast i sit Sæde under Motorens Gang af en Fjeder, der er anbragt mellem den lille Cylinder og Ventilhuset. Motorens regelmæssige Gang afhænger af, at de forskellige Ventiler aabnes og lukkes i det rette ïe™tîbS'en °8 Øjeblik, og disse bevæges alle ved Hjælp af Kamskiver, der er anbragt paa en roterende Aksel — Kams bevægelsen, akslen —, der løber langs Foden af alle Cylindrene og hviler i Lejer, der er fæstede til den øverste Del af Stativerne ud mod Manøvrepladsen. Da Motoren er firtakts, er Kamakslens Omdrejningstal nøjagtig Halvdelen af Krumtapakslens. Kamakslen faar sin Bevægelse (Fig. 15) ved Hjælp af Tandhjul og Træk* stænger fra Krumtapakslen, og paa den er Kamskiverne anbragt, et Sæt for hver Ventil — en Skive for Frem og en for Bak. Kamskiverne er koncentriske Skiver, der paa et Stykke a£ Omkredsen er forsynet med en Ophøjning — en Kam —, der enten kan være støbt i ét med Skiven eller fastskruet til denne. Spindlerne i Ventilerne paa Cylinderdækslet er ved et bevægeligt Led fastgjort til Vuggearme, som drejer sig om en fastliggende Aksel, der er anbragt over Cylinderdækslet, og til hvis anden Ende en nedadgaaende Stang er befæstet. Denne ender i en Gaffel med en Rulle, der løber over Kamskiverne. Under Kamakslens roterende Bevægelse løftes Ventilstængerne, naar Kammen paa Akslen passerer Rullen, og derved aabnes Ventilerne i Cylinderdækslet i det rette Øjeblik og lukkes igen, naar Kammen har passeret Rullen. En skematisk Fremstilling af Aabnings* og Lukningsøjeblikket for de forskellige Vens tiler i Forhold til Stemplets Stilling i Cylindren er vist i Fig. 16. Som nævnt er der anbragt et dobbelt Sæt Kamskiver paa Kamakslen, hvoraf det ene er indstillet for Omstyringen- Gang fremad og det andet for Bak. For at sætte Motoren igang i den ønskede Retning, maa de Skiver, som svarer hertil, bringes i Forbindelse med Rullen paa Enden af Ventilstængerne, og dette sker paa føl# gende Maade: Alle de underste Ender af Ventilstængerne er ved et kort Lænkeled forbundne til en anden Aksel — Omstyringsakslen —, der ligger parallelt med Kamakslen, se Fig. 11, og som paa de Steder, Lænkeledene er for* bundne til den, er dannet som en lille Krumtap. Naar Omstyringsakslen staar med sine Krumtappe ind mod Kamakslen, er alle Rullerne paa Ventilstængerne i Forbindelse med Kamskiverne. Ønsker man nu at skifte Motorens Omdrejningsretning, drejes ved Hjælp af en lille luftdreven Gangsætningsmaskine Om* styringsakslen en Gang rundt, hvorved alle Ventilstængernes nederste Ende først trækkes et Stykke bort fra Kamskiverne og derefter føres ind mod dem igen. Imidlertid er selve Kamakslen blevet forskudt saa meget overlang, at de Kamskiver, som tidligere var i forbindelse med Ventilstængerne, nu er rykket til Siden og de andre Kamskiver kommet paa deres 1 lads, naar Ventilstængerne igen føres ind mod Kamakslen. Denne Længdeforskydning af Kamakslen fore? gaar ved Hjælp af en Skive, der er fæstet til Omstyringsakslen og som har en skrueformet Rille i Om* I I