Den Danske Dieselmotor til Skibsbrug

ligesom Pumpestemplet faar sin Bevægelse fra en Balance, der trækkes fra Hjulbevægelsen til Kamakslen, og som trykker paa et lille Vippeapparat, der er anbragt i Pumpens Sugerum. Dette Vippeapparat kan ved Hjælp af en ekscentrisk Tap paa Akslen, som bærer det, hæves eller sænkes saaledes, at Reguleringsstemplet kan give det et større eller mindre Udslag. Dets anden Ende paa? virker Pumpens Sugeventil og holder denne aaben under en vis Del af Pumpeslaget, og derved forøges eller formindskes den Oliemængde, Pumpen afleverer. Akslen til Vippeapparatet staar ved Arme og Stænger i Forbindelse med et Haandtag paa Manøvre* pladsen og herfra kan Oliemængden reguleres ved at bevæge dette Haandtag over en inddelt Bue paa samme Maade, som man regulerer med Dampmaskinens Spjæld. Naar Haandtaget paa Manøvrepladsen staar helt aabent, er Vippeapparatet sat helt ud af Virksomhed, og lukkes det holdes Sugeventilen aaben under hele Slaget, saa Pumpen ingen Olie kan aflevere. Brændselspumpen er endvidere forsynet med en Sikkerhedsventil, som aabner ved ca. 80 kg.s Tryk, og som er forsynet med et Overflodsrør til at føre den Olie, som kommer gennem den, ned i en Beholder, hvor den opsamles. Paa hver a£ Brændselspumperne er der anbragt et lille Stempel, der kan bevæges med Haanden, og som anvendes til at fylde Trykledningen fra Pumpen til Brændselsventilerne med, forinden Motoren sættes igang, saaledes at man er sikker paa, at Brændselsolien straks kan komme ind i disse, naar Motoren begynder at arbejde. Under Gangen holdes de afspærrede. For at give Motorerne en saavidt mulig ensartet Gang anbringes en Regulator paa dem og hertil an* vendes Aspinall’s Regulatoren, der ved sin hurtige Virkemaade har vist sig at være god under Skibets Arbejden i høj Sø, naar Skruerne slaa ud af Vandet. Den anbringes paa en lille Balance, som faar sin Be* vægelse fra Hjuludvekslingen til Kamakslen, og den virker paa en lille Arm, hvis Bevægelse foraarsager Afspærring af Olietilførslen til Brændselsventilerne under Motorernes Rous. Det naturligste er, at Regula* toren virker paa Sugesiden af Pumpen og ikke paa Tryksiden, hvilket sidste dog er anvendt i flere Tils fælde. Man maa i saa Tilfælde stole for meget paa Pumpernes Sikkerhedsventil under langvarige Rous, og Pumperne og navnlig deres Pakninger lide ved det unødvendig høje Tryk, der fremkommer paa denne Maade. Betingelsen for, at man kan sætte Dieselmotoren i Gang og for at kunne trykke Brændslet ind i Cylindren mod det Tryk, som i Forvejen findes derinde, er som tidligere nævnt, at man har sammen* trykket Luft a£ et endnu højere Tryk til sin Raadighed. For at opnaa dette maa man have en Kompressor, og denne bestaar i sin simpleste Form Fig. 19 af en Cylinder, hvori et Stempel kan vandre aldeles tæt op og ned, og hvori der er en Suge* og en Tryk? ventil, som henholdsvis kan bringe Luften ind og ud af Kompressoren. Naar Luften sammentrykkes i Kompressoren omsættes den tilførte Energi til Varme, og jo stærkere den sammentrykkes des varmere bliver den. At sammentrykke Luft fra Atmosfærens Tryk til 70 kg.s Tryk i én Cylinder vil udvikle for megen Varme paa en Gang, saa dette virker generende, f. Eks. ved at Smøre? olien i Kompressoren antændes, og derfor bruger man at sammentrykke Luften i flere Trin, saaledes at den udviklede Varme bortledes efter hver Sammentrykning i Kølere, som bestaar af Kobberspiraler, hvorom Kølevand ledes, saaledes, at Luften efter Sammentrykningen har den samme Temperatur som før denne. Ved Hjælpemotorernes Kompressor sammentrykkes Luften i 2 Trin, saaledes at et større Stempel først sammentrykker Luften fra Atmosfærens Tryk til 6 kg., hvorefter den afkøles, og dernæst af et mindre Stempel sammentrykkes fra 6 til 60 kg for atter at afkøles inden den gaar over i Luftflaskerne. Stemplerne sidde i Forlængelsen af hinanden og trækkes fra en Krumtap, der er anbragt paa den forreste Ende a£ Motorens Krumtapaksel. Fig. 22 viser denne Kompressor. Naar det store Stempel er i sin underste Stilling, strømmer Luften udefra ind i Cylindren gennem Aabningerne i Cylindrens Sider, sammentrykkes, naar Stemplet gaar opad og trykkes ud gennem Ventilen foroven i Mellemkøleren, der som en ringformet Kanal ligger oven* over den store Cylinder. Herfra føres den gennem et Rør til den lille Cylinders Sugeventil og ind i denne, sammentrykkes her til Indblæsningstrykket, og føres gennem Trykventilen ud i Køleren, der som en Kobberspiral er anbragt i Kompressorens Dæksel, og derfra over paa Arbejdsbeholderen. Det skraatstillede Rør er Forbindelsen til Mollerups Smøreapparat. Da Hjælpemotorerne kun sjældent skulle sættes hyppigt igang, og da Indblæsningsluften for Brændslet ved dem er langt det største Kvantum sammentrykket Luft, der forbruges, har man for Simpelhedens Skyld arrangeret Hjælpemotorens Gangsætningstryk til at være det samme som Indblæsningstrykket, nemlig 50—70 kg. Men ved Hovedmotorerne har man Brug for sammentrykket Luft a£ lavere Tryk i større Mængder. Haand- pumpen. Regulatoren. Kompres- soren. i I