Den Danske Dieselmotor til Skibsbrug

Oliekølerne. paa sjn Vej gennem Kredsløbet, inden den gaar ind i Motorerne igen, passerer Olien en Køler for at den Opvarmning, den har faaet i Lejerne og Stemplerne, kan tages fra den. Oliekølerne bestaar af en Beholder, hvori der er anbragt flere tynde Rør med store Ribber, der løber paalangs af Rørene, for at give dem saa stor Overflade som muligt. Disse Rør afkøles af Cirkulationsvand, der passerer igennem dem, medens Olien ledes uden om dem. Ved Hjælp af Ventiler og Omløbsrør kan Olien enten ledes igennem eller uden om Kølerne. Smøreolie- Pumperne til Smøreolien, hvoraf der altid skal findes to, den ene som Reserve for den anden, kan pumperne. enten være Stempelpumper af den almindelige Pumpetype eller roterende Pumper. De skal være i Stand til at pumpe den tilstrækkelige Oliemængde til Motorernes rigelige Smøring op fra Beholderne under Motorerne, og skal kunne sende den ud i Olieledningerne med saa stort et I ryk, at selv de fjerneste Steder faar en rigelig Olietilførsel. De er forsynede med kraftige Filtre, som er istand til at tilbageholde alle de Urenheder, som maattc være i Olien, og der anbringes i Reglen 2 Filtre paa hver Pumpe, saaledes at det ene kan være i Virksom* hed, medens det andet renses. Køle- Kølepumperne er i Lighed med de fleste større Dampmaskiners Kølepumpe til Kondensatoren en pumperne. Qentri£uga|pumpe> men maa । Modsætning til denne være i Stand til at arbejde mod en temmelig stor Trykhøjde, for at tvinge Kølevandet rundt gennem alle de mange smaa Passager i Cylinderdæksler, Kom? pressorer, Oliekølere o. 1., og da Motorernes gode Arbejden er meget afhængig af en tilstrækkelig og effektiv Afkøling, maa man altid have en Pumpe i Reserve. De skal være forsynede med Slamkasser, som sidder indenfor Søventilen til Sugelcdningen paa Skibssiden, saa at Tang og lignende Urenheder kan holdes tilbage og let fjernes. For at kontrollere, om der anvendes tilstrækkeligt Kølevand eller ej, er der paa Afgangsrørene for Kølevandet paa Motorernes Udstødsventiler anbragt Termometre, saaledes at Temperaturen af Kølevandet, naar det forlader Motorerne, stadigt kan kontrolleres. udstødsled- pra Udstøds ventilerne paa de forskellige Cylindre fører der et Staal* eller Støbejærnsrør hen til et ningen og Lyd- dæmperen. fælles Rør for nver Motor. Da Temperaturen af Forbrændingsprodukterne fra Cylindrene er høj, c. 400° C., maa disse Rør iso* leres stærkt for at forhindre Varmeudstraaling i Motorrummet og Afledning af Varme til de omgivende Lastrum i Skibet. Langs hver af Hovedmotorerne løber et fælles Udstødsrør, som er forsynet med en Vandkappe til Afkøling. Udstødsrørene fra Hjælpemotorerne er kun isolerede med et tykt Lag Isolationsmasse. Paa et passende Sted er der paa Udstødsledningerne anbragt Lyddæmpere, der bestaar af store Støbejærnsbeholdere. Naar Forbrændingsprodukterne, der kommer stødvis fra Cylindrene, ledes ind i disse Beholdere, udvides de stærkt, saa deres stødvise Bevægelse udlignes til en jævn Strøm, hvorved Lyden af dem dæmpes, og fra Lyddæmperne føres de saa videre igennem Rør ud i Luften Ved de første Motorarrangementer i Skibe blev det brugt at føre Forbrændingsprodukterne ind i en af Masterne, der i den Anledning var forsynet lige over Godset med spalteformige Aabninger til Afgang for Gasarterne. Denne Methode har dog ikke vist sig at være praktisk, da man havde vanskeligt ved at finde ud af, hvilken Cylinder, der ikke arbejdede tilfredsstillende, naar der kom Køg ud fra Udstøds* rørene; man maatte da undersøge dem alle for at finde, hvilken det var, som røg. Ved de senere Arrangementer fører man derfor Udstødsrøret for hver Motor særskilt op langs en af Masterne, klar af det opstaaende paa Dækket, og man kan saa straks se, i hvilken Motor den rygende Cylinder er. Hjælpemotoren. Denne er en flercylindret, enkelt virkende Firtaktsmotor af samme Type som den, der anvendes ved Landanlæg. Den skal kun gaa én Vej rundt og er derfor kun forsynet med et Sæt Kamskiver til Ventilernes Bevægelse, men er i Hovedprincippet ellers indrettet som I lovedmotoren, naar undtages, at den er forsynet med Trunkstempler uden Stempelstang, tig- 28. Forbindelsesstangen er befæstet til Stemplet ved Trunkpinden, der er boret gennem Stemplet omtrent paa Midten a£ dette. Den ene Side af Trunken maa saa optage 1 rykket fra Forbindelsesstangen, naar denne staar i en skraa Stilling. Den bygges ligesom Hovedmotoren som en lukket Motor, og 1 ryksmøring anvendes til alle dens - 26 -