Den Danske Dieselmotor til Skibsbrug

Lejer, og for at forhindre, at Smøreolien rives med op i Cylindren under Gang ved at stænkes over paa Trunken, beskyttes denne med Skærme. Nær ved den forreste Ende a£ Krumtapakslen er der anbragt et Skruehjul, som ved et andet lig* nende bevæger en lodret Aksel rundt, fra hvis øverste Ende Kamakslen faar sin omdrejende Bevægelse gennem koniske Hjul. Kamakslen bevæges ligesom ved Hovedmotoren med det halve Antal Om* drejninger, Krumtapakslen gør. Midt paa den lodrette Aksel er en Svinghjulsregulator anbragt, og ovenover den sidder en lille Ekscentrik, der bevæger Brændselspumpens Stempel, Fig. 18, hvorved Brændselsolien trykkes til Brænd* selsventilerne gennem Fordelere som ved Hovedmotoren. Brændselstilførslen reguleres paa følgende Maade. Naar Motoren løber for rask, gør Regulatoren et Udslag og forskyder derved en lille Ekscentrik, der er i Forbindelse med denne, og som kan drejes omkring den lodrette Aksel, i Forhold til Brændselspumpens Ekscentrik. Herved forandres Vandringen af et Reguleringsstempel, der trykker paa et Vippeapparat under Pumpens Sugeventil, saaledes, at Suge* ventilen holdes aaben under en større Del a£ Pumpestemplets Vandring, og derved føres et mindre Kvan* tum Brændselsolie til Brændsels ventilerne, hvorved Motoren taber i Omdrejninger, indtil den normale Hastighed igen er opnaaet. Brændselspumpen er forsynet med et liile Haandstempel til at fylde Led? ningerne til Brændselsventilerne med, inden Motoren sættes i Gang. Ligesom ved Hovedmotoren er der anbragt fire Ventiler i Cylinderdækslet, en Indsugnings# og en Udstødsventil, en Brændselsventil og en Gangsætningsventil. Hver af disse Ventiler har sin Kam? skive paa Akslen, og Bevægelsen fra disse overføres direkte til Ventilerne gennem Vuggearme med Ruller, der løber over Kamskiverne. Fig. 29 viser en Kombination mellem Gangsætningsventilens og Brændselsventilens Bevægelse, der er udført for at forhindre, at mere end en af disse Ventiler kan være i Virksomhed ad Gangen. Ved Hjælp af en ekcsentrisk Bøsning, der drejes om en faststaaende Aksel, og et Haandtag, der er befæstet til den, og som bevæges over en Bue, kan man løfte Armene til den ene eller den anden a£ disse Ventiler ud af Forbindelsen med Kamskiven. Som vist i Fig. 29 staar Haandtaget stillet saaledes, at Gangsætningsventilen staar i Forbindelse med Kamskiven, og Brændselsventilen er sat ud af Forbindelse, saaledes som Ventilerne skal staa i det Øjeblik, Motoren sættes igang. Skiftes Haandtaget nu over i den modsatte Stilling paa Buen, forrykkes Omdrejningspunkterne for Ventilernes Vuggearme saaledes for Kamskiverne, at Gangsætningsventilen sættes ud af Forbindelse, og Brændselsventilen træder i Virksomhed, og Olien fra Brændselspumpen kan nu føres til Cylindren. Selve Ventilerne i Cylinderdækslet er meget nær af samme Form som Hovedmotorens. Paa den forreste Ende a£ Krumtapakslen er der anbragt en Krumtapskive, hvorfra Luftkompressoren faar sin Bevægelse. Denne er tidligere beskrevet, Fig. 22, og den sammentrykker Luften fra Atmosfærens Tryk til Arbejdstrykket, ca. 60 kg., og afleverer den sammentrykkede Luft til Arbejds* og Gangsætnings* flaskerne. Fra den første af disse tages Luften til Brændslets Indblæsning i Cylindren, fra de sidste tages den Luft, som anvendes til at sætte Motoren igang med. Lufttilførslen til Kompressoren og dermed dens Arbejdsevne reguleres ved at aabne mer eller mindre for Indstrømningsaabningen for Luften, og dennes Mængde afpasses saaledes, at Trykket i Arbejdsflasken holdes konstant. Vandafkøling i Cylindrene, Dækslerne og Kompressoren anvendes ved Hjælpemotoren ligesom ved Hovedmotoren, og Vandet dertil tages fra den fælles Kølepumpe for dem begge. Paa den agterste Ende af Krumtapakslen udenfor de lukkede Stativer er der anbragt et Svinghjul. Da Hjælpemotoren ikke har saa mange Cylindre som Hovedmotoren, maa dette være forholdsvis større end ved denne for at holde Motoren igang imellem Arbejdsslagene. I Kanten af Svinghjulet er der anbragt Tænder, hvori et Haanddrejeapparat til at tørne Motoren rundt med kan gribe ind. I Motorskibene opbevarer man Brændselsolien i Skibets Dobbeltbund, i de Tanke, som ellers an? behoidSe!s vendes til Vandballast, og som i den Anledning for de større Tankes Vedkommende er delte ved en tæt Adskillelse i Midten for at forhindre Oljen i en halvfyldt Tank i at løbe fra den ene Side af Skibet til den anden. Da Brændselspumperne paa Motorerne kun har meget smaa Stempler, er deres Sugeevne kun ringe, og for at være sikker paa, at de arbejder paalideligt, maa man anbringe de Beholdere, hvorfra de £aar deres Forsyning, paa et Sted, hvor Olien af sig selv kan løbe til Pumperne. Disse Beholdere, som kaldes de »daglig Forbrugstanke«, anbringes paa en Platform paa Forskodtet I hj I