Den Danske Dieselmotor til Skibsbrug

sikreste er at efterse dem med bestemte Mellemrum, £. Eks. hver Vagt, hvis ikke hyppigere Eftersyn er nødvendigt. De daglige Forbrugstanke undersøges for Vandansamling gennem Prøvehanerne i Bunden forinden en lank tages i Brug. Findes der Vand i dem, maa dette omhyggeligt tappes af, da Vand i Rørledning* erne til Brændselspumperne har til Følge, at Motorerne gaar istaa. Hver Gang en Forbrugstank er tømt, skal den straks pumpes fuld for at give Brændselsolien saa god Tid som muligt til at udskille det Vand, der muligt kan være i den. Da al Luft paa Søen indeholder Vanddampe i ret høj Grad, vil der altid udskille sig Vand i Lufe flaskerne og Gangsætningsbeholderne fra den sammentrykkede Luft. Det kan navnlig i Troperne til Tider være ret betydelige Mængder, der kan samle sig i disse Beholdere, og de maa derfor jævnligt undersøges Vcindanscimling, der fjernes gennem Afblæsningsventilerne i Bunden af Beholderne. Findes der dobbelte Afblæsningsventiler paa en Beholder, aabnes den inderste helt og Afblæsningen reguleres med den yderste Ventil. Dette gøres for at holde den inderste Ventil tæt, da Luften ved at skære gennem den svagt aabnede Ventil let gør denne utæt Hvis der faas Formodning om at Brændselsolie paa en eller anden Maade er trængt ind i en af Cylindrene, f. Eks. ved at Overflodsventilerne paa Brænselsventilerne har staaet lukket efter at Motoren har været standset i længere Tid og Afspærringsventilen for Brændselspumperne er forglemt at lukkes, eller en Brændselsventil har staaet aaben, maa man, før Motoren sættes igang, fjerne Olien fra Cylindrene gennem Indsugningsventilen, da der ellers vil indtræde saa kraftig en Fortænding i Cylindren at Motoren kan tage Skade derved. Motorerne skulde stedse arbejde røgfrit. Gør de ikke dette maa de bringes dertil, da Tilstedeværet* sen af Røg viser en ufuldstændig Forbrænding, som enten kan skyldes for stor Brændselstilførsel til en enkelt Cylinder eller for lavt et Indblæsningstryk. Gennem Prøvehanerne paa Udstødsrørene undersøges det, hvilken Cylinder det er, der ryger, og ved at stille lidt om paa Fordelerne paa Brændselsledningen kan Fejlen let afhjælpes, ellers sættes Ind. blæsningstrykket lidt op, hvis flere af Cylindrene viser Tendens til at ryge. Hvis Motorerne i længere lid faar Lov til at arbejde med rygende Udstødning vil Stempelringe og Udstødsventiler lide derunder og saa koster det langt mere Arbejde at bringe Motoren i Orden igen. Hjælpemotorens Pasning. Klargøring: Forinden Motoren sættes igang maa alle Stopskruer og Møtrikker ses efter, at ingen af dem er løse, og Motoren drejes mindst en Gang helt rundt med Tørneapparatet for at overbevise sig om at den kan bevæge sig let. Motoren skal altid sættes igang uden Belastning, og dette sker ved at lukke for Indsugningen til Lavtrykskompressoren, hvis denne er koblet til, og hvis der er anbragt en Afblæsningsventil paa Kanalen mellem 1. og 2. Trin af Kompressoren, holdes denne aaben til Motoren er kommet igang og arbejder normalt Hvis Hjælpemotoren skal trække Dynamoen alene, aabnes Hovedafbryderen paa Strømtavlen for Dynamoen. Alle Ventilerne i Cylinderdækslerne prøves om de kan bevæge sig let i deres Styr ved at løfte dem fra deres Sæder og prøve om de klapper fast i, naar de slippes, og medens Motoren tørnes rundt, under? søger man med den medgivne Søger, at Afstanden mellem Rullen paa Ventilarmene og Kamskiverne er den rette, er den ikke det, maa den rettes. Den medgivne Søger passer for Afstanden, naar Motoren er kold. Haandtagene til Gangsætningsventilerne slaas ned og Motoren drejes saa meget rundt, at Krum* tappen til den Cylinder, hvor Gangsætningsventilen staar aaben, staar lidt over sin Topstilling. Hagerne, som holde Udstødsventilerne aabne, slaas fra, saa at disse faa deres frie Bevægelse. Alle Smøreapparaterne fyldes med Olie og alle Smaasteder. smøres omhyggeligt efter, ligesom Skær# men om Regulatoren tømmes for opsamlet Olie. Der aabnes helt for Indsugningen til Hjælpemotorens Kompressor og lukkes for Afblæsningsventik erne paa Mellemkøleren. I I