Den Danske Dieselmotor til Skibsbrug
Forfatter: C. Wittrup
År: 1913
Forlag: Hage & Clausens Boghandel
Sted: København
Sider: 78
UDK: 621.436
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kompressoren er i Uorden.
Kan Kompressoren ikke holde Trykket i Arbejdsflasken skyldes dette to Aarsager:
Enten bruger Motoren for megen Luft, eller Kompressoren afleverer for lidt.
Man bør da først tælle Motorens Omdrejninger, thi løber den for langsomt, vil den bruge mere
Luft, da Brændselsventilerne staa længere aabne, dels sammentrykkes der mindre Luft, da Kompressoren
har færre Antal Slag.
Har Motoren sine Omdrejninger, kan den bruge for megen Luft af følgende Aarsager:
1. Spillerummet mellem Brændselsventilens Rulle og Kamskiven er for lille, hvorved Ventilens Løfte*
højde og Fyldning bliver for stor. Løber Rullen stadig hen over Kamskiven vil Ventilen bestandig
staa aaben.
2. Brændselsventilen er utæt eller Ventilspindelen hænger.
At Kompressoren afleverer for lidt Luft kan skyldes:
1. At Spalterne i Indsugningsrøret er tilstoppede.
2. Ventilerne er utætte eller hænger, hvilket kan høres ved at lægge Øret mod Kompressorens Cylinder.
3. Spillerummet mellem Højtryksstemplet og Dækslet er for stort, mere end 0,1 mm., som er det nor*
male Spillerum.
4. Utætte Stempelringe.
5. Utæt Pakning under Dækslet, hvorved noget af Luften blæser over i Kølevandet.
6. Utæt Forskruning ved Røret for Mollerupsapparatet
7. Lække Rørledninger, Forskruninger eller Ventiler.
Dette synes at være en lang Liste over Fejltagelser, som kan begaas ved Pasningen, men ved nær?
mere Eftersyn viser det sig, at det er de samme Ting, som gentager sig, og Maskinisten vil meget hurtigt
vænne sig til straks at se efter de væsentligste af dem. Saa godt som alle de nævnte Ting kan kun volde
lidsspilde for at faa dem rettede, men endnu skal nævnes nogle Tilfælde, der har vist sig i Praksis, og
som kan forvolde større Skader paa Motorerne ved for store Kraftudviklinger.
Hvis der før Motoren sættes igang findes Ansamling af Brændselsolie i Cylindrene, vil denne antæn?
des, naar Luften ved Sammentrykningen i Cylindren under Stemplets Vandring mod Top ved Gangsætnintf
gen opvarmes til Oliens Antændelsestemperatur, den saakaldte Fortænding.
Da der ikke kan forbrændes mere Olie i Cylindren end det Kvantum Luft, Cylindren indeholder,
tillader, og da Luften ikke sammentrykkes til mere end 36 kg., vil det udviklede Tryk ved en saadan For*
tænding sjældent overstige 100 kg.s Tryk, et Tryk Cylindren skal kunne udholde, med mindre Fortæn?
dingen sker paa saa tidligt et Punkt af Stempelslaget, og Svinghjulet har givet Motoren saa stærk en Fart,
at Modstanden ved Trykket overvindes, og dette stiger endnu højere, saa Cylinderdækslet sprænges.
Sikkerhedsventilen paa Cylinderdækslet skulde dog afværge dette. Der maa derfor passes godt paa, naar
Motoren stoppes, at der straks lukkes af for Brændselsledningen, saa Brændselsolien ikke kan faa Lejlighed
til at trænge ind i Cylindrene, medens Motoren er standset.
Da Forbrændingens Voldsomhed afhænger af Lufttrykkets Størrelse, altsaa af den Iltmængde Luften
indeholder, og da Hjælpemotoren efter gammel Praksis fra Landmotorerne tidligere er blevet sat igang
med Luft af 55 kg.s Tryk, er man, for at formindske Voldsomheden af en saadan Fortænding, hvis den
skulde indtræffe, gaaet over til at sætte Hjælpemotorerne igang med sammentrykket Luft af 20 kg.s Tryk
fra Hovedmotorernes Gangsætningsbeholdere, hvorved denne Fare er betydeligt formindsket.
Hvis en Brændstofsventil under Gang skulde hænge, saa den ikke lukker ordentligt tæt til, vil den
Cylinder, Ventilen hører til, faa for stor en Oliemængde og derved for stærk en Tænding. Flammen fra
den stærke Tænding kan da slaa op igennem den utætte Ventil og ind i Indblæsningsrøret, og da den dér
kommer i Forbindelse med Luft af 60 kg.s Tryk, vil Forbrændingen blive meget voldsommere og hurtigere
her, saa et langt større Iryk udvikles, som kan ødelægge Brændselsventilen og sprænge Indblæsningsrøret,
hvorved den sammentrykkede Luft gaar tabt, hvis der ikke øjeblikkelig spærres a£ for den.
Hvis en af Gangsætningsventilerne paa Hjælpemotoren hænger under Gangsætningen eller er meget
utæt, og der paa en eller anden Maade har samlet sig Olie i den, kan denne antændes fra Cylindren. Da
Lufttrykket for Hjælpemotorens Gangsætning tidligere var 55 kg., vil Forbrændingen inde i denne Ventil
være saa voldsom og lokal, at Cylinderdækslet sprænges derved, og det er ogsaa for at undgaa Mulig?
heden a£ dette, at Lufttrykket for Gangsætningen er nedsat til 20 kg., som tidligere omtalt,
I
I