Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

23 har den nutildags, med Anskuelsesøvelser, Frøbelske Arbejder o. desl., var der endnu ikke Tale dengang. Derimod har man havt Opmærksomheden henvendt paa særlige Begavelser, „udmærket Genie“, som man vil „stræbe at uddanne hensigtsmæssigen“. „Men —tilføjes der, „kun det sjældne Talent tillader os her en Undtagelse“. Fra først af indskrænkede Selskabet sig til at optage fattige Blinde fra Hovedstaden. Lærefagene vare fra Begyndelsen Religion, Regning, Historie, Geografi, Naturhistorie, Musik og Haandarbejde. Musikundervisningen omfattede Fløjte- og Klarinetspil, hvortil senere kom Violinspil og i enkelte Tilfælde Orgelspil. Klaverspil lærtes ikke synderlig førend 1853, da Kg). Kapelmusikus Schiött gjorde en Begyndelse dermed, ved at undervise den blinde Lauritz Bendixen, hvis Uddannelse fortsattes efter hans Overførelse til det nye Institut, indtil han afgik ved Døden. Enkelte Piger lærte Guitarspil for at akkompagnere sig til Sang. Hertil kommer endnu flerstemmig Sang, som i de senere Aar lededes af Professor Rung og derefter af Hr. Rutsch, der i Decbr. 1853 afløstes af Kgl. Kapelmusikus Schiött. Af Undervisningen i Violinspil har Prof. Paulli gjort sig særlig fortjent, idet han ledede den i over 25 Aar — tilmed uden Betaling. I det Hele taget gaves næsten al Undervisning gratis, idet den besørgedes af Medlemmer af Selskabet. Haandgerningsfagene vare Spind, Strikning, Knytning, Paparbejde og Kurvefletning. Af disse Haandarbejder bibeholdtes i Længden kun Spind og Strikning, der lærtes saa-vel af Drengene som af Pigerne. Kurvemageriet bortfaldt „af Mangel paa Plads“. Gymnastik nævnes ikke i Planen; men i alt Fald i de