Det Kongelige Blindeinstituts Historie
Samt Meddelelser Om Blindesagens Begyndelse Og Dens Udvikling I Danmark

66 frem, og hvor begge Fag derfor drives med størst Bevidsthed og de bedste praktiske Resultater. Her træffer man den skriftlige Stil ved Siden af den mundtlige, hvilken sidste i de fleste Blindeinstitutter i Tyskland i Forening med ortografiske Øvelsei- næsten ganske maa erstatte hin. Ogsaa i Instituttet i Brüssel og i flere andre Institutter staar Skrivningen i et nøjere Forhold til Læsningen. Hvorpaa beror da Skrivningens større eller mindre Betydning for de Blinde og dens nærmere eller fjernere Forhold til Læsningen? Derpaa, hvorvidt den Blinde skriver en Skrift, som han selv kan læse (Reliefskrift), og som tillige er hurtig nok til nogenlunde at følge Tanken og nem nok til ikke at dele Opmærksomheden for meget. Ingen anden for Blinde hidtil benyttet Skrift tilfredsstiller disse Fordringer i den Grad som den Brailleske Punktskrift, som netop spiller en vigtig Rolle i Institutterne i Paris og Brüssel, hvor den skriftlige Udarbejdelse er bleven en integrerende Del af Undervisningsplanen i det Hele og af Metoden for Moder smaalets Behandling“. I Storbrittanien og Irland kæmpede dengang forskellige saa-kaldte „arbitrary systems“ og det latinske Alfabet i forskellige Skikkelser med hverandre om Forrangen, og i Tyskland havde det store latinske Alfabet Herredømmet. I Skriftet hedder det videre: „Striden [om Valget af Alfabeter] har fundet en tilfredsstillende Løsning i Paris, idet det latinske typografiske System og den Brailleske Punktskrift stilles ved Siden af hinanden som ligeberettigede og med den Bestemmelse, at supplere hinanden. Denne Løsning af Spørgsmaalet, som ikke kunde fremkomme i England, hvor der kun var Tale om de Blindes Læsning og ikke om deres Skrivning, synes nu at ville gjøre sig gjældende rundt om i Verden, idet man i en Mængde Blindeinstitutter indfører den Brailleske Skrift ved Siden af det latinske Alfabet“. Om Regneundervisningen hedder def. blandt Andet: „I nogle Institutter har man truffet den forstandige Middelvej, at Eleverne paa den ene Side fornemmelig øves i Hovedregning som den eneste Fremgangsmaade, der kan være til