Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______ ___________________ ______ ____________________________________
de Tider paa Dagen, hvor Trafikken over Broerne er mindst. Herved opnaas,
at de nuværende Ulemper saa godt som fuldstændigt forsvinder.
En saadan Forbedring betyder ikke alene Ophævelse afen stadig Gene
for mange Tusinde Mennesker, men ogsaa en direkte økonomisk Besparelse
for Trafikanterne, da Ventetiden undgaas. En nøjagtig Opgørelse af Bespa-
relsen i Penge er det naturligvis umuligt at foretage, men nedenstaaende
skønsmæssige Opstilling giver dog et Begreb om Størrelsesordenen.
Da Langebro og Knippelsbro i Henhold til Færdselstællingerne daglig
passeres af gennemsnitlig 2.000 Sporvogne, 25.000 Automobiler og andre
Køretøjer, 90.000 Cyklister og 20.000 Fodgængere, kan man regne med føl-
gende Tal, der snarere maa antages at være for smaa end for store:
Sporvogne........... 35 Ventetimer å 15 Kr. = 525 Kr.
Personautomobiler.... 90 — - 4 _ — 360 -
Lastautomobiler...... 120 — - 5 - — 600 -
Øvrige Køretøjer...... 55 — -3 _ = 165 -
Cyklister og Fodgængere 1200 — - 0.35- = 420 -
Ialt: 2.070 Kr. pr. Dag
Idet der regnes med 300 Hverdage om Aaret, ses det, at den samlede
sparede Ventetid repræsenterer et Beløb paa godt 600.000 Kr. om Aaret,
hvilket svarer til, at der med Fordel vil kunne anvendes et Beløb paa ca.
12 Mill. Kr. paa at faa de nuværende Gener til at forsvinde.
Det kan indvendes, at Ulemperne vil vise sig paany paa de Steder, hvor
Færdselsaarerne paa Amager krydser Kanalen, men den Trafik, der i Øje-
blikket har Ærinde syd for Kanalen, er saa minimal i Forhold til den Trafik,
der skal passere over de nuværende Broer, at en saadan Indvending maa
anses for uberettiget. Saafremt det imidlertid engang i Fremtiden skulde
vise sig nødvendigt at etablere yderligere Forbindelse mellem det sydlige
Amager og København, vil dette let kunne lade sig gøre ved Benyttelse af
Spærredæmningen over Kalveboderne.
Udnyttelse af Sydhavnen.
Sydhavnen er den Del af Storkøbenhavn, der er bedst egnet til frem-
tidige Industrikvarterer, idet det er det eneste Sted i Nærheden af Byens
Centrum, hvor der findes store frie Arealer med let Adgang til Havn og
Jernbane. For at udnytte disse Muligheder er det imidlertid nødvendigt at
9
_______________________ ____ ___________ ____ _____ ______________________ ______________________________