Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
være Tale om at udfore, da der endnu stod en Række af betyd-
ningsfulde Spørgsmaal tilbage paa Dagsordenen.
Provst Bendix vilde i al Korthed slutte sig til dem, der
havde bemærket, at man ikke kan opstille almindelige Kegler, men
at enhver Anstalt maa rette sig efter Forholdene paa sit Sted.
Til Borgermester Sylows Yttringer, som han i Alt væsentligt kunde
tiltræde, maatte han dog knytte den Bemærkning, at den Anstalt,
han havde talt om, ér af en ganske anderledes storartet Characteer,
end de smaae Arbeidsanstalter, der kunne knytte sig til Fattig-
væsenet i en mindre Kjøbstad. En saadan egentlig Tvangsarbeids-
anstalt har mange flere Midler, end man kan antage, at en Fattig-
bestyrelse i en Kjøbstad under almindelige Forhold kan raade over.
Man maa der væsentligst tænke paa saadanne smaae Arbeider, der
kunne udfores uden stor Bekostning for vedkommende Commune.
Naar en Commune kan anskaffe Maskiner og Materialier, saaledes
som man hører, at det har fundet Sted i Korsør, saa er det ganske
vist meget hensigtsmæssigt, nyttigt og glædeligt, men under al-
mindelige Forhold er man hæmmet af flere Indskrænkninger. I
Aarhuus beskjæftiger man især Lemmerne i Anstalten med at pille
Klude, at trevle og rive dem op, fordi man der har en Fabrik,
der kan gjøre Brug deraf, og saaledes maa enhver Commune rette
sig efter sine Forhold. Hvad Smaabørn skulle beskjæftiges med,
kan han ikke indlade sig paa at omtale, da han ikke kan finde
det rigtigt, at de skulle ind i Anstalten.
Dirigenten afsluttede hermed Forhandlingerne om den fore-
liggende Sag, og ansaae det for en Selvfølge, at der ikke kunde være
Tale om at fatte Resolutioner om dette Spørgsmaal.
Man gik derefter over til det følgende Spørgsmaal paa Dags-
ordenen som var:
„Bør man ikke med Hensyn til Behandlingen af Udlæn-
dinge, der heri Landet blive trængende, stræbe efter at faae
gjennemfort Reciprocitet, og i bekræftende Fald, hvilke Regler
burde man da anbefale som Gjenstand for Overeenskomst med
de forskjellige Lande?“
Contoirchef Bruun. Jeg har troet, at det foreliggende
Spørgsmaal maatte have Interesse i sin Almindelighed. Der er
nu maaskee flere Communer, som det meget lidet interesserer, fordi