ForsideBøgerBeretning Om Forhandlinge…e Samfundsklassers Vel

Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

År: 1866

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 142

UDK: IB 361 Ber

Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
93 dem. Hvad Pastor Garde havde bemærket om Havedyrkning, maatte ogsaa han finde hensigtsmæssigt for de Anstalter, der ligge paa Landet. Derimod maa man vogte sig for at anvende Fattig- lemmer i det store Agerbrug, hvor man skal have Creaturer med. Det er en Erfaringssætning, at de mangle den Moralitet og Tro- fasthed i Arbeidet, som er nodvendig dertil, men Have- og Mark- arbeider, som i vore Dage have naaet en saa stor Udvikling, maae kunne sysselsætte næsten alle Arbeidere paa Landet.. I Kjøbstæ- derne maa der tages særdeles Hensyn til de forskjellige Forhold. I Helsingør vilde saaledes flere Anstalter kunne beskjæftiges med at pille Tougværk, fordi Skibsprovianteringen der har saa stort et Omfang. I Fyen havde Taleren seet en Industrigreen, der er saa simpel, at man i Løbet af faa Dage kan bringe ethvert Menneske til at udøve den, finde stadig Anvendelse. Man havde nemlig stadigt i Odense vævet Sækkelærred. Materialet dertil kan en enkelt Arbeider ikke godt anskaffe, men det kan en Anstalt, og syer man Sækkene saaledes, at Proprietairerne og Forvalterne kunne bruge dem til deres Korn, saa er der aldrig Mangel paa Afsætning, thi Herremændene mangle gjerne Sække til deres Korn; altsaa med det Product risikerer man aldrig at brænde inde. I den nyere Tid har man i de fleste Anstalter kunnet afsætte Alt, hvad man havde af Lærred, og siden de forandrede Bomuldsforhold ere ind- traadte, vil dette vel blive staaende. Som Hovedregel maa man gaae ud fra, at det er det simple Arbeide, det kommer an paa. men, er der en enkelt dygtig Arbeider i et særligt Fag, som en Blikkenslager, Skomager, eller hvad det nu kan være, saa skal man holde ham til det Arbeide. Derved opnaaer man, at han lettere kan ernære sig, naar han kommer ud af Anstalten. Det er et af de største Fremskridt af Fængselsvæsenet, at man har begyndt at følge dette Princip. Man indvende ikke, at man derved concun-erer med Arbeidere udenfor Anstalten, thi, naar de Paagjæl- dende havde deres Frihed, saa vilde de jo dog øve det Haandværk, som de havde lært, og, fordi en Mand kommer i en Arbeidsanstalt eller i et Fængsel, bor han dog ligefuldt have Lov til at øve sit Haandværk. Dirigenten vilde, inden han gav Ordet til den følgende Taler, henstille, om det ikke vilde være nødvendigt at begrændse sig lidt med Hensyn til de mange forskjellige Slags Arbeider, som der kan