Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
93
dem. Hvad Pastor Garde havde bemærket om Havedyrkning,
maatte ogsaa han finde hensigtsmæssigt for de Anstalter, der ligge
paa Landet. Derimod maa man vogte sig for at anvende Fattig-
lemmer i det store Agerbrug, hvor man skal have Creaturer med.
Det er en Erfaringssætning, at de mangle den Moralitet og Tro-
fasthed i Arbeidet, som er nodvendig dertil, men Have- og Mark-
arbeider, som i vore Dage have naaet en saa stor Udvikling, maae
kunne sysselsætte næsten alle Arbeidere paa Landet.. I Kjøbstæ-
derne maa der tages særdeles Hensyn til de forskjellige Forhold.
I Helsingør vilde saaledes flere Anstalter kunne beskjæftiges med
at pille Tougværk, fordi Skibsprovianteringen der har saa stort et
Omfang. I Fyen havde Taleren seet en Industrigreen, der er saa
simpel, at man i Løbet af faa Dage kan bringe ethvert Menneske
til at udøve den, finde stadig Anvendelse. Man havde nemlig
stadigt i Odense vævet Sækkelærred. Materialet dertil kan en
enkelt Arbeider ikke godt anskaffe, men det kan en Anstalt, og
syer man Sækkene saaledes, at Proprietairerne og Forvalterne kunne
bruge dem til deres Korn, saa er der aldrig Mangel paa Afsætning,
thi Herremændene mangle gjerne Sække til deres Korn; altsaa med
det Product risikerer man aldrig at brænde inde. I den nyere
Tid har man i de fleste Anstalter kunnet afsætte Alt, hvad man
havde af Lærred, og siden de forandrede Bomuldsforhold ere ind-
traadte, vil dette vel blive staaende. Som Hovedregel maa man
gaae ud fra, at det er det simple Arbeide, det kommer an paa.
men, er der en enkelt dygtig Arbeider i et særligt Fag, som en
Blikkenslager, Skomager, eller hvad det nu kan være, saa skal
man holde ham til det Arbeide. Derved opnaaer man, at han
lettere kan ernære sig, naar han kommer ud af Anstalten. Det
er et af de største Fremskridt af Fængselsvæsenet, at man har
begyndt at følge dette Princip. Man indvende ikke, at man derved
concun-erer med Arbeidere udenfor Anstalten, thi, naar de Paagjæl-
dende havde deres Frihed, saa vilde de jo dog øve det Haandværk,
som de havde lært, og, fordi en Mand kommer i en Arbeidsanstalt
eller i et Fængsel, bor han dog ligefuldt have Lov til at øve sit
Haandværk.
Dirigenten vilde, inden han gav Ordet til den følgende Taler,
henstille, om det ikke vilde være nødvendigt at begrændse sig lidt
med Hensyn til de mange forskjellige Slags Arbeider, som der kan