Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
ligemed Forældrene; men, naar Forældrene ere døde, maae Børnene
ikke kunne hjemsendes, naar de ere fødte i det fremmede Land,
hvorimod Børnene, naar Forældrene have bragt dem med, maae
kunne hjemsendes, naar Forældrene døe. Ugifte Fruentimmer bør
kunne hjemsendes tilligemed deres Born, men døe disse Modre,
skulle deres Børn være berettigede til-at blive i det Land, hvor
de ere fødte. Hjemsendelsen maa kunne skee til den nærmeste
Politiøvrighed i Hjemlandet, og der bør medfolge saavidt muligt Be-
viis for Opholdet, idetmindste den Paagjældendes egen Forklaring.
Dette vil medføre stor Byrde for Nabosteder, som Kjøbenhavn og
Malmø, der ville komme til at lide meget ved gjensidige Hjem-
sendelser mellem de 2 Lande, men de nyde ogsaa Godt af hin-
andens Nærhed og maae tage de onde Følger med de gode. Endelig
vilde jeg foreslaae, at ingen Refusion skal finde Sted, og at Hjem-
sendelsen bekostes af det Land, som foranstalter den, dog maa der
kunne fordres fuld Erstatning for Udgifter i Anledning af en
ulovlig Hjemsendelse. Det er mig velbekjendt, at der næsten alle-
vegne i Udlandet fordres Refusion, og der findes en udtrykkelig
Bestemmelse derom i den sidste Lov om Forholdet mellem Norge
og Sverrig; men d'et forekommer mig ikke at være rigtigt, da det
er forbundet med meget stor Vidtløftighed og foranlediger en om-
fattende Correspondance om rene Ubetydeligheder. Danmark har
aldrig givet Refusion, og, naar der fra fremmede Lande gjøres
Refusionskrav gjældende, svare vi, at vi betale ikke, og at vi
underkaste os Reciprocitet. I Principet er dette vistnok det rigtigste.
De samme Regler kunne imidlertid ikke følges ligeoverfor Tydsk-
land. Det er utænkeligt, at der kan sluttes en Overeenskomst
med Tydskland, thi det er deelt i saamange Stater, at det allerede
af den Grund ikke kan ventes, at der kan tilveiebringes Enighed.
Dertil kommer, at der ikke er nogen Nødvendighed tilstede for
Tydskland til at søge Forholdet ordnet ved Overeenskomst, thi
ingen Udlænding kan nedsætte sig, gifte sig eller tage fast Tjeneste
i Tydskland uden at medbringe „Heimathsschein,“ fra sin Hjem-
stavn. Saaledes er man fuldstændig sikker der og kan hjemsende
endogsaa Børn og Børnebørn; men det kunne vi ikke, og det gaaer
altsaa ud over Danmark. Der kommer jo en Masse Tydskere hertil,
og det er endda ikke den værste Følge deraf, men de gifte sig og tage
fast Tjeneste, og saa have vi dem for bestandig. Hvorvidt det gaaer
skal jeg anføre et Exempel paa. En Meklenborger levede i sit Føde-
7