Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

97 ligemed Forældrene; men, naar Forældrene ere døde, maae Børnene ikke kunne hjemsendes, naar de ere fødte i det fremmede Land, hvorimod Børnene, naar Forældrene have bragt dem med, maae kunne hjemsendes, naar Forældrene døe. Ugifte Fruentimmer bør kunne hjemsendes tilligemed deres Born, men døe disse Modre, skulle deres Børn være berettigede til-at blive i det Land, hvor de ere fødte. Hjemsendelsen maa kunne skee til den nærmeste Politiøvrighed i Hjemlandet, og der bør medfolge saavidt muligt Be- viis for Opholdet, idetmindste den Paagjældendes egen Forklaring. Dette vil medføre stor Byrde for Nabosteder, som Kjøbenhavn og Malmø, der ville komme til at lide meget ved gjensidige Hjem- sendelser mellem de 2 Lande, men de nyde ogsaa Godt af hin- andens Nærhed og maae tage de onde Følger med de gode. Endelig vilde jeg foreslaae, at ingen Refusion skal finde Sted, og at Hjem- sendelsen bekostes af det Land, som foranstalter den, dog maa der kunne fordres fuld Erstatning for Udgifter i Anledning af en ulovlig Hjemsendelse. Det er mig velbekjendt, at der næsten alle- vegne i Udlandet fordres Refusion, og der findes en udtrykkelig Bestemmelse derom i den sidste Lov om Forholdet mellem Norge og Sverrig; men d'et forekommer mig ikke at være rigtigt, da det er forbundet med meget stor Vidtløftighed og foranlediger en om- fattende Correspondance om rene Ubetydeligheder. Danmark har aldrig givet Refusion, og, naar der fra fremmede Lande gjøres Refusionskrav gjældende, svare vi, at vi betale ikke, og at vi underkaste os Reciprocitet. I Principet er dette vistnok det rigtigste. De samme Regler kunne imidlertid ikke følges ligeoverfor Tydsk- land. Det er utænkeligt, at der kan sluttes en Overeenskomst med Tydskland, thi det er deelt i saamange Stater, at det allerede af den Grund ikke kan ventes, at der kan tilveiebringes Enighed. Dertil kommer, at der ikke er nogen Nødvendighed tilstede for Tydskland til at søge Forholdet ordnet ved Overeenskomst, thi ingen Udlænding kan nedsætte sig, gifte sig eller tage fast Tjeneste i Tydskland uden at medbringe „Heimathsschein,“ fra sin Hjem- stavn. Saaledes er man fuldstændig sikker der og kan hjemsende endogsaa Børn og Børnebørn; men det kunne vi ikke, og det gaaer altsaa ud over Danmark. Der kommer jo en Masse Tydskere hertil, og det er endda ikke den værste Følge deraf, men de gifte sig og tage fast Tjeneste, og saa have vi dem for bestandig. Hvorvidt det gaaer skal jeg anføre et Exempel paa. En Meklenborger levede i sit Føde- 7