Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

98 land med et Fruentimmer, og da de havde 4 Bern, vilde de gifte sig, men der nægtedes dem Tilladelse dertil i Meklenborg, og saa toge de over Grændsen og bleve viede her. Nu maatte de imid- lertid ikke komme hjem igjen og saa maatte vi beholde dem. Da vi nu ikke kunne slutte en Overeenskomst med Tydskland, mener jeg, at det vilde være hensigtsmæssigst at give en Lov, som bestemte, at ingen Tydsker, enten Mandfolk eller Fruentimmer, uden behørigt Hjemstedsbeviis, maa nedsætte sig her. (Stemmer: uden Hensyn til Standen). Ja, men det maatte være afhængigt af den Commune, hvor han vilde nedsætte sig, om den vilde fordre Hjemsteds- beviset. Cand. theol. ('hr. Muller troede, at det Spørgsmaal, her var fremdraget, pegede paa det største Hul i den danske Fattig- lovgivning. Med Hensyn til hvilketsomhelst andet Spørgsmaal vil man kunne finde Veiledning i den foregaaende Talers Skrift om „Fattigforsørgelsessager“, men med Hensyn til dette Punct vil man forgjæves søge derefter. Der skeer de løierligste og forunder- ligste Ting med Hensyn til Hjemstedsretten. Han erindrede saa- ledes et mærkeligt Tilfælde fra Asperup Sogn i Fyen, hvor en Pige, der havde et Barn, blev gift med en Meklenborger og reiste med ham til Amerika i Forening med endeel andre Mormoner. Barnet laae imidlertid hjemme i sin Vugge og sov. Da Forældrene vare borte, hørte Barnet ikke længere til Moderens Commune, og til Meklenborg kunde man ikke sende det; saa faldt der et Decret, at det skulde falde hele Amtet til Byrde. Af denne Art findes der utallige Exempler. Ikke blot i Tydskland, men ogsaa i Schweitz fordres der af enhver Dansk, der vil nedsætte sig, et authoriseret „Heimathsschein“. Det var ham saaledes bekjendt, at en anseet Embedsmandssøn fra Fyen, der vilde nedsætte sig i Bern som Boghandler, kunde ikke faae Tilladelse dertil, da han ikke kunde skaffe „Heimatsschein“. Der ligger i dette Forhold en alvorlig Fare for Danmark, især efter at vi have faaet Næringsfrihed, thi dermed er Adgangen aabnet hertil for Fremmede, medens man i de stærkt regjerede sydtydske Lande, som Baiern og Wurtemberg, hvor der, naar man blot ligger paa en Gjæstgivergaard, stilles hele 9 Spørgsmaal til En, f. Ex. om hvilke Penge man reiser med, ogsaa bliver affordret enhver Haandværker, der vil gifte sig eller nedsætte sig, saamange Garantier, at han næsten ikke formaaer at