Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

100 sætte sig i Holsteen og Slesvig, og, naar de da vilde soge Hjem- stavn under den danske Krone, maatte de tye til Nørrejylland, hvor de uden Videre kunde blive. Derfra kunde de efter Behag vende tilbage til Hertugdømmerne, saa at man der forsaavidt havde ondt nok ved at værge sig imod dem, men som oftest ere de blevne i Nørrejylland. Der var saaledes indtraadt den For- underlighed, at, medens Hertugdømmerne vare forenede med den danske Krone, tænkte man ikke paa at tilveiebringe eensartede Lovbestemmelser for Kongeriget og Hertugdømmerne i den omtalte Retning. Men Nødvendigheden heraf var sandelig ikke bleven mindre paatrængende under de nærværende Omstændigheder, den var tvertimod bleven nok saa følelig, og han sluttede sig derfor ganske til den foregaaende Taler og vidste kun ikke, paa hvilken Maade Forsamlingen stærkt, indtrængende og kraftigt nok kunde udtale sig for det i mange Henseender vigtige og paatrængende Forslag, der var fremkommet. Justitsraad Jørgensen maatte, skjønt han følte sig noget svag, og frygtede, at Stemmen skulde svigte ham, dog udbede sig Opmærksomhed for længere Tid, da den omhandlede Sag laae ham særdeles nær, og han særligt havde beskjæftiget sig med den, saa at han troede at kunne meddele flere Oplysninger. Han deelte fuldkomment de foregaaende Taleres Anskuelser om den paatræn- gende Nødvendighed af, at Kongeriget Danmark sætter sig i For- svarsstand imod Udlandet. Kongeriget Danmark er en Havn uden nogetsomhelst Gjærde; Gjærdet er ialtfald saa lavt, at Enhver kan komme over det. Spørger man hos os, hvad Forskjellen er paa en Udlænding eller Indlænding, saa er det efter dansk Ret meget vanskeligt at gjøre en bestemt Adskillelse. Der er et Par ube- tydelige Rettigheder, som nægtes Udlændinge, skjønt politiske Rettigheder aldrig kunne siges at være uden al Betydning, men, bortseet fra Valgretten og Adgangen til de lovgivende Forsamlinger og Adgangen til kongelige Embeder, staae alle andre Rettigheder Udlændingen aaben, og der foreligger Udtalelser af Ministeriet fra den nyeste Tid, der udførligt oplyse udenlandske Magter om, hvorledes Udlændingen her i Landet har i alle Maader den samme Ret som Indlændingen til at bevæge sig med Frihed i alle Rets- gebetets forskjeftige Sphærer. Omvendt er det os nærmest om- givende Udland i den Grad omgittret, at, medens f. Ex. hele