Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

132 Livet lader mig see, at vi ikke blot have Fattige hos os, som Gjenstand for Kjærlighed, testamenterede os af Herren selv, som der er blevet sagt, men vi have ogsaa Fattige, som blive i Betle- riet og Tiggeriet en Skikkelse af en Dom, ja frygtelig Dom over Samfundet. Naar vi ville see rigtig til, møde vi hele Samfunds- livets Uretfærdighed igjen der, men i dennes meest rystende Skik- kelse; jeg kunde ønske, at det blev gjort til Gjenstand for en al- vorlig, grundig og retfærdig Undersøgelse, hvad der oprindeligt er denne Sygdoms Physiognomi, og at det maatte blive paaviist og gjennemført, at hvad man ellers møder af Vidnesbyrd i Samfundets Sygdom, træffe vi igjen her. Betleriet er et Vidnesbyrd, ikke blot om Livets Ulykke, om den Elendighed at sulte og gaae halv nogen o. s. v., men et Vidnesbyrd tillige om Samfundets Fordærvelse; derfor er der en Retfærdighed over Samfundet deri, en retfærdig Dom over hele Samfundets sædelige Tilstand. Imod denne Syg- dom kjender jeg eet radicalt Middel, men dette Middel vil Sam- fundet ikke; jeg kjender en bestemt Læge, men ham forkaster Samfundet. Derfor maae vi bære Plagen indtil videre, og vi maae ikke skye at mode. Tiggeriet som en Dom over Samfundslivet. Jeg har engang hørt en nu afdød berømt Læge fremsætte en Yttring, der netop har ledet mig til her at kalde Betleriet den meest ondartede Skikkelse af hele Samfundets Sygdom. Han sagde, at der er Sygdomme, der alene findes hos de Rigeste i Samfundet og hos de Fattigste, hos dem, der have Overflødighed, og hos dem, der have Mangel. Jeg har troet, at dette ogsaa kan gjennemføres i dette Forhold, deri at man i de rigeste Samfundsclasser, hvor der ikke findes en Livets Nødvendighed og en Nødvendighedens Opdragelse til hærdet Gjerning og til Arbeide, kan mode en Lad- hed med alle dens sløvende Virkninger i sædelig Henseende, som er ganske den samme, som den man møder der, hvor al Tanke om at kunne eller at ville arbeide er ophørt. Men i Betleriet træffe vi Ladheden i dens hele Vederstyggelighed, og Alt hvad der følger af den i dens meest skrigende Yttringer. Jeg kunde endvidere ønske at sætte en tyk Streg under Spørgsmaalet, fordi jeg kunde ønske Oplysninger om hele dette Betlerliv, og denne Betlerstands Characteristik. Der maatte kunne fremføres aldeles bestemte Træk af det Liv, der føres indenfor Betlerlandets Grænd- ser; jeg er vis paa, at man vil kunne paavise et aldeles bestemt Sprog, der bliver talt, bestemte Miner og Lader og Yttringer, der