Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

135 jeg kommer derhen, seer jeg en fattig Kiste, og ovenpaa denne sidder et Fruentimmer og græder, som jeg sjeldent har seet Nogen græde. Det var en af Døttrene fra det samme Huns, som jeg hiin Dag havde besøgt, netop hende med det slemme, lidet men- neskelige Ansigt. Hun sad nu her paa sin Moders Kiste, som hun ikke kunde bringes til at forlade. Den Tid skyede ofte Forældrene deres Børns Kister og Børnene deres Forældres af Frygt for Smitte. Der var altsaa noget ret Menneskeligt tilbage i hende, som her brød frem, og Dommen over os vilde blive haard, dersom vi ikke alvorligt spurgte: hvad kan der gjores for at hjælpe det Menneskelige i saa- danne frem ? Det er ikke uden bestemt Grund, at jeg før brugte det Udtryk, at Tiggeriet er en af de meest ondartede Sygdomme i Samfundet; thi derved har jeg villet berøre, hvad jeg ønskede at drage frem ved denne Leilighed. Naar Talen er om at modarbeide en Sygdom, saa kan der tænkes paa at træffe visse hygieiniske Forholdsregler som forebyggende Midler, men er den udbrudt, maa der ogsaa bæres Omhu for at.redde de Angrebne. Saaledes maa dette Spørgsmaal, hvorledes Tiggeriet skal modarbeides, besvares med en Afgjørelse af, hvad der er en fornuftig Samfunds-Hygieine, der maa følges for at modarbeide det, og hvad der saa maa gjøres for de Enkelte, som lide under denne Plage. Men saa maa der ogsaa søges besvaret, hvem der skal gjøre Noget, hvad der skal gjøres, og, heri ligger Knuden, — hvorledes det skal gjøres. Forsamlingen vil have modtaget det Indtryk af Forhandlingerne igaar og idag, at det i alle disse Forhold, som angaae Fattige, endda vil være muligt at sige Et og Andet, som der skal gjøres, men, naar der spørges, hvorledes det skal gjøres i det virkelige Liv, saa komme alle Vanskelighederne, saa komme alle disse endeløse Forhandlinger om, hvorledes der skal handles i de enkelte Tilfælde. Det vilde være uretfærdigt og i høi Grad ubilligt, om det ikke blev eikjendt, at der er gjort og gjøres ikke saa lidt for at modarbeide Betleriet. Jeg vil ikke blot nævne Samfundets Modarbeiden gjennem øvrig- heden, støttet paa Loven. Ved Lovene mod Tiggeriet trykkes Stemplet paa dette Liv, at det er Noget, der ikke bør være; men jeg vil dertil føie, at der af Private skeer Meget, der maa betragtes som hygieiniske Forholdsregler; men netop dette, at der virkelig gjøres saa Meget, har især grebet mig, fordi jeg seer, at Alt, hvad der gjøres, synker sammen som i et bundløst Dyb. Her i Kjøben- havn — thi kun om Kjøbenhavn kan jeg tale — gjøres der