Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

19 Bidrag til de Fattiges Underhold med tvungne Bidrag, for at ikke Nogle af Samfundet skulde savne Livets forste Fornødenheder. Vel er der i den seneste Tid anstillet nye Forsøg paa at kalde det gamle Ideal tilbage, men det har viist sig, at en.heel Menne- skealder ikke er mægtig til i hvert Land.at frembringe blot en eneste Personlighed, der paa et enkelt Sted .har været mægtig til at realisere dette Ideal, og ligesaa snart som denne enkelte Per- sonlighed er borte, er overalt, hvor Forsøget er skeet, det Hele igjen faldet sammen. Jeg kan derfor ikke betragte det anderledes end som philanthropiske Drømme, naar man tænker sig, at de Fattiges Understøttelse i vor Tid kunde skee alene gjennem frivillige Bidrag, og at det oldchristelige Ideal kunde føres tilbage iblandt os. Men fordi nu dette ikke kan skee, mangler vor Tidsalder dog ikke Midler, indkomne ad Frivillighedens Vei til de Trængendes Understøttelse. Dertil maa jeg for det Første hen- regne alle de milde Stiftelser og Legater for Trængende, der findes rundt omkring her i Landet, og naar vi hertil lægge de Indtægter, der indkomme ved den i senere Aar blandt os oprettede saakaldte „Fattiges Kasse“, saa findes der dog paa sine Steder ret antage- lige' Midler til en frivillig Fattigunderstøttelse. Det er om disse Midlers Anvendelse, at jeg nu skal tillade mig at udtale min An- skuelse. Hvor de vedkommende Fundatser eller Gavebreve indeholde Bestemmelser om de milde Stiftelsers Afbenyttelse og Legaternes Anvendelse, er det en Selvfølge, at disse Bestemmelser strengt maae overholdes, men, hvor saadanne Bestemmelser mangle, finder jeg Intet rimeligere, end at Indtægten af disse Stiftelser og Legater sammensmeltes med Indtægten af „de Fattiges Kasse“, med hvilken de i deres Oprindelse have meest Lighed, og bor da disse sam- lede Indtægter fortrinsviis tjene til Forebyggelse af en Trang, der nødsager til at søge Hjælp hos det tvungne Fattigvæsen. Naar vi betænke,- under hvilke Forhold den arbeidende Classe i Almin- delighed befinder sig iblandt os, saa er det jo sjeldent anderledes, end at hvad Familiefaderen fortjener den ene Uge skal tjene til Familiens Underhold den paafølgende. Bliver nu Familiefaderen syg blot i en Uge, maa han tage en Uges Fortjeneste op forud men er han kommen een Uge tilbage, saa kommer han ogsaa snart 2 og flere Uger tilbage, og maaskee er det inden et halvt Aar gaaet saaledes, at han maa tye til det tvungne Fattigvæsen. 2*