Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

21 nen i oeconomisk Henseende, mere fordeelagtig Anvendelse, end naar de fortrinsviis anvendes til, at den fattige Ungdom kan op- naae en Oplysning og Kundskab liig med Menigmands i Alminde- lighed, ligesom jo heller ingen Anvendelse kan være mere christelig end denne. Dernæst maa jeg bemærke, at der ved Anvendelsen af de frivillige . Midler til de Fattiges Forsørgelse maa tages et strengere Hensyn til Værdigheden, end det er muligt at tage med det tvungne Fattigvæsen, thi vi maa vel ansee det som givet, at det er deres Mening, der have ydet disse Bidrag, enten det nu er skeet paa den ene eller paa den anden Maade, at de skulle komme de Værdige til Gode. Men nu hører jeg et Suk trænge sig frem, og det er dette, at hvor der ikke haves andre Indtægter, der ere indkomne ad Fri- villighedens Vei, end Indtægten af „de Fattiges Kasse,“ der ere Midlerne saa ringe, at kun saare Lidet kan udrettes. Men, hvad der er Mindre, kan blive Mere, og det maa være deres Bestræbelse, som have faaet det frivillige Fattigvæsens Anliggender at varetage, at virke herfor. Provst Høyer-Møller har i sit Skrift om Fattig- væsenet yttret, at det er til stor Hinder for den Nyttte, „de Fattiges Kasse“ kunde stifte, at Lovgivningen bestemmer saa faa Medlemmer af Bestyrelsen, nemlig kun 3, og at selv disse 3 Medlemmer vælges uden noget Hensyn til, om de have nogen sand Interesse for de Fattige, idet det endogsaa ofte betragtes saaledes, som om Besty- relsen af „de Fattiges Kasse“ skal være et Ombud iblandt Beboerne efter en vis Orden. Hvad nu dette Sidste angaaer, er jeg fuld- kommen enig med den nævnte Forfatter, men jeg veed ikke, at der er Andet ved den Sag at gjøre end at vente indtil efterhaanden den Er- kjendelse gjennemtrænger de Valgberettigede, at et mildt og kjærligt Sind imod de Fattige er, om jeg saa maa sige, den første Betingelse, der udfordres til Valgbarhed for den, der skal være Medbestyrer af „de Fattiges Kasse.“ Derimod kan jeg ikke være saa fuldkommen enig med ham i, at det er til Hinder for Sagen, at Bestyrernes Antal er saa ringe, thi ere vi først naaede derhen, at der gjøres et rigtigt Valg paa disse, saa at vi faae 3 Mænd til at forestaae denne Kasse, der ret ere gjennemtrængte af Kjærlighedens Nid- kjærhed, saa vil det ikke vare længe før de ville komme til den Erkjendelse, at naar de paa en tilfredsstillende Maade skulle kunne røgte det Hverv, der er dem overdraget, vil det være nødvendigt for