Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

23 slettelse, passende for ethvert enkelt Sted i vort Land. Dette er rigtignok lidet i Udstrækning, men Forholdene i dette lille Land ere meget forskjellige og ueensartede. Nu er vor Fattiglovgivning saa ampel, at Administrationen kan lempes efter de forskjellige Forhold, der findes i de forskjellige Egne af Landet. Der er jo saaledes i vor Lovgivning Intet til Hinder for, at der oprettes Tvangsarbeidsanstalter, hvor lade og dovne, men arbeidsdygtige Mennesker kunne tvinges til ved eget Arbeide at fortjene deres Brod, og det er at haabe, at det efterhaanden vil lykkes at indrette dem saaledes, at et arbeidsført Menneske der kan ved sit Arbeide fortjene saameget, som hans Underhold vil læste-• Der er i vor Fattiglovgivning Elementer tilstede til den Fattig- forsørgelse, der inaa ansees for den ønskeligste af alle, nemlig den frivillige. Hvilken Fremgang denne Forsørgelse skal finde iblandt os, det beroer alene paa, hvorledes Kjærligheden voxer hos os; men Kjærligheden kan ikke paabydes ved menneskelige Love, den kan kun vækkes ved Guds Aand. Men Alle ere dog enige i, at, som det i det Mindste for Tiden er og længe vil vedblive at være, er en tvungen Fattigunderstøttelse ved Siden af den frivillige en Nødvendighed. Der er jo imidlertid i Lovgivningen Intet til; Hinder for, at Bestyrelsen ved de tvungne Bidrags Anvendelse kan uddele disse uden karrig Haardhed til de virkelige og værdige Trængende, med forstandig Sparsomhed til dem, der, om jeg saa maa sige, ville skulke, og i smaae Portioner til de slette Huusholdere. Endelig er der i vor Lovgivning Intet til Hinder for, at Ar- beidsanstalter, som de af Hr. Garde foreslaaede, oprettes, hvor det findes fornødent, hvilket jo sees deraf, at saadanne Arbejdsanstalter findes iblandt os. Efter min Mening have vi en Fattiglovgivning af en saadan Beskaffenhed, at naar der er en god Administration og navnlig en god local Administration, kan de Fattiges Forsørgelse paa de aller- fleste Steder skee paa en Maade, der ikke er altfor trykkende foi de Ydende, og som er hensigtsmæssig for de Nydende. Dog ci- der et Savn, som jeg finder i vor Lovgivning, Jeg finder nemlig ikke alene ingen Befaling men ikke engang nogen Antydning om Oprettelsen af Pleieanstalter. Jeg skal derfor ganske kortelig yttre mig om, hvad jeg forstaaer ved saadanne Anstaltei. I enhver