Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

35 Personer, som Sygdom har kastet ind i en saadan Anstalt, kunne der blive sædeligt fordærvede af de Andre, hvor meget mere Bern. Det er ikke Forhold for dem. Det stiller sig heller ingenlunde saa tvivlsomt med Hensyn til den rette Fremgangsmaade ved hjem- løse Børns Opdragelse, som det undertiden paastaaes. Der kan eftei Eifaiing stilles temmelig constante Regler om deres Anbringelse, laa Landet lykkes saadanne Børns Opdragelse i Almindelighed, i Kjøbstæderne sjeldent, og i Arbeidshuse i Længden aldrig. Man bildei sig ind at kunne styre en saadan Børneflok og opdrage den til Sædelighed i en Arbeidsanstalt, med dens hele combinerede Orden, men det lader sig ikke gjøre. Det personlige Familieforhold vil man aldrig her, som heller intetsteds, kunne erstatte ved nogen- somhelst Anstalts-Indretning eller almindelig Institution. Man har Exempler paa, at Folk, der ere opdragne i saadanne Huse, ofte ere blevne sære, forunderlige, eventyrlige Mennesker, og det blev for nogle Aar siden saaledes sagt, at en heel Deel af de unge Mormon- præster i Kjøbenhavn tidligere havde været Elever i Opfostrings- huset. Nyttige, i Livet sikkre og i dets Forhold passende Borgere faaer man maaskee enkeltsviis, men i Almindelighed ikke gjennem en saadan Opdragelse af fattige Børn, som ikke blot i Anstalten, men ogsaa udenfor ganske mangle Familieforholdene. De komme derved til at mangle det personlige Baand for det øvrige Liv, som Opdragelsen giver os Andre og især i de yngre Aar er af saa uendelig Betydning for et Menneske. Taleren havde i Schweiz ved et Aarsmøde i Solothurn af det bekjendte store „schweizerische gemeinnützige Gesellschaft“ overværet en lang, omfattende Behandling i flere Moder om dette Spørgsmaal. Striden dreiede sig om, hvorvidt Pleiefamilier eller Vaisenhuse vare at foretrække ved Opdragelsen af forældreløse og hjemløse Børn, og Discussionen blev egentlig paa en Maade ført fornemlig imellem Katholiker og Protestanter. Her ud- talte Capuzinerprovincialen i Schweiz og Tyrol, den bekjendte Pater Theodosius, der har oprettet en Nonneorden og nogle og 60 Vaisen- huse, at vel var Børnenes Familie den eneste af Gud stiftede Opdragelsesanstalt, men hvor man nu var nødt til at gaae til frem- mede Familier, der var Vaisenhuset et ligesaa berettiget Surrogat derfor som Pleiefamilien. Men til dette svarede en protestan- tisk Præst, Spüri fra Zürich, ham: „Ja begge ere Surrogater, men der er den Forskjel, at Vaisenhuset er et kunstigt, men Pleie- familien et naturligt Surrogat.“ Taleren meente, at i denne Pastor 3*