Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

36 Spüri’s Yttring om Forskjellen mellem de to Opdragelsesmaader var Svaret givet saa træffende som det kan. Det er utroligt, hvor mange Børn, der ogsaa hos os udsættes paa Landet og derved vinde deres Livsvei igjennem den saakaldte Pleiehjælp. Der indvendes imod denne Forsørgelsesmaade, at der ikke kan udrettes Noget for den ringe Betaling, men Taleren kunde her næsten være tilbøielig til at give en Mand Ret, som havde havt meget med den Slags Sager at gjøre og som havde sagt: „Der skal netop kun gives en ringe Betaling. Man bør fornemmelig stole paa, at det er ved Kjærligheden, det her holder sammen.“ Man bør derfor ogsaa her altid tage visse Hensyn, især sætte dem hos Forældre uden Børn osv. Der betales nu i Jylland 16—18 Rd. om Aaret (Stemmer: meget Mere). I Aarhuus og Randers Fattigregnskaber stod der for faa Aar siden anført 17 Rd. 2 Mk. til 18 Rd. (Stemmer: 24, 30, 40 Rd.). Taleren vilde ikke stride herom. I Odense var det aldeles bestemt, at der til den allersidste Tid i en Række af Aar i Almindelighed kun havde været givet 17 Rd. 2 Mk. og nogle faa Klædningsstykker. Fra Forholdene i Tikjøb, som de endnu ere, kan man heller ikke drage nogen Slutning om det hele Spørgsmaal. Her seer man 32 smaae, hvidhovede, omtrent lige gamle Born, og en saadan Flok lader sig vel styre, men lad dem blive 12—14 Aar, saa er der neppe nogen enkelt Mand, der med en stor Virksom- hed ved Siden vil paatage sig her at styre dem. Efter det Kjendskab, Taleren havde fra sit Skoleliv baade som Elev og som Lærer, var han vis paa, at Bestyrelsen af en Arbeidsanstalt og Opsigt med saa mange Børn, Drenge og Piger imellem hverandre, i en Anstalt aldeles ikke lader sig gjøre. Her kommer igjen denne Opdragelse i Almindelighed. Alle nyere gode Opdragelsesanstalter i Udlandet beroe just paa, at man, naar Børnene komme til den nysnævnte Alder og alt før, spreder dem i Afdelinger, saa godt det lader sig gjøre, sædvanlig 12 og 12 i hver Familie, Classe, eller hvad man vil kalde det, med egen Opdrager, eget Huusrum osv., og kun fælles Skole. Man kan heller ikke gaae ud fra og argumentere i Almindelighed fra Opfostringshusene eller saadanne Anstalter, som dem paa Flakkebjerg og Holsteinsminde. Hvad de første angaaer, da kunne de maaskee for større Byer og Com- muner være en Nødvendighed, og i ethvert Tilfælde ere de Opfostrings- huse alene. Hvad de sidste angaaer, da ere de særligt for vanske- lige Born, ikke for fattige alene. For de første vilde Taleren ivrigen