Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

38 et aldeles falskt Udtryk, naar man der vil tale om Arbeide og til- svarende Oeconomi. Forholdene see altid meget værre ud i saa- danne blandede Anstalter, end de i Virkeligheden ere. De Gamle og Svage regnes jo med til Arbeiderne og ere det ikke og kunne ikke være det. Derimod maatte Taleren være ganske enig med Provst Stoch- holm i, at der er al Anledning til, om man kunde, at oprette særlige Pleiestiftelser. Han havde seet flere saadanne i Udlandet, hvor der var udrettet meget Godt dermed. De bedste saadanne, han havde seet, en Anstalt i Nürnberg og en i Zürich, vare blot Pleie- stiftelser alene. Men dette Spørgsmaal skulde han dog ikke videre berøre. Hovedsagen for ham havde været at nedlægge en bestemt Protest imod, at man saaledes, som det flere Steder er begyndt, med flyvende Faner og med klingende Spil gaaer til at gjennemføre Tikjøbsystemet eller dette absolute Fattighuussystem rundt i Dan- marks Provindser. Om Fattiglovgivningen i Almindelighed vilde Taleren blot bemærke, at for ham stillede det sig utvivlsomt, at den væsentligste Feil i vor Fattigordning ligger i, at man ved vort nuværende legale Fattigvæsens Ordning 1708 og dets Omordning 1799 og 1803 alt for meget har sammenblandet to vidt forskjellige Ting, et reent Barmhjertighedshensyn og et reent Politihensyn. Dermed skete dengang her, som samtidig andetsteds, en Sammenblanding, som ikke tidligere havde fundet Sted. Man vilde deels som tidligere hjælpe og understøtte de nød- lidende Trængende, men deels ogsaa med det 18de Aarhundredes Fattiglove naae en heel anden Ting, standse det stærkt udbredte Tiggeri og adskillig anden Uorden. Tiggeriet var bleven en saa trykkende Byrde, at dets Modarbeiden var bleven en Tidens Op- gave. Men Opgavens Løsning søgte nu imidlertid denne Tid vist alt for let ved heelt at slaae den sammen med Forsørgelsesvæsenet og det tidligere Fattigvæsen, istedetfor mere at tage den særskilt som et Politihensyn, med deraf fremkaldte Arbeidshuse o. s. v. Lovene have begyndt med dette, Praxis har fuldendt det. Det ligger ganske bestemt ikke saameget i Opgavernes egen Beskaffenhed som i Tidsforholdene og den almindelige Retning dengang, at denne Sammenblanding har fundet Sted og er bleven gjældende. Det egentlige Fattigvæsen er ved de Politiopgaver, det har faaet mod