Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
et aldeles falskt Udtryk, naar man der vil tale om Arbeide og til-
svarende Oeconomi. Forholdene see altid meget værre ud i saa-
danne blandede Anstalter, end de i Virkeligheden ere. De Gamle
og Svage regnes jo med til Arbeiderne og ere det ikke og kunne
ikke være det.
Derimod maatte Taleren være ganske enig med Provst Stoch-
holm i, at der er al Anledning til, om man kunde, at oprette særlige
Pleiestiftelser. Han havde seet flere saadanne i Udlandet, hvor
der var udrettet meget Godt dermed. De bedste saadanne, han
havde seet, en Anstalt i Nürnberg og en i Zürich, vare blot Pleie-
stiftelser alene. Men dette Spørgsmaal skulde han dog ikke videre
berøre.
Hovedsagen for ham havde været at nedlægge en bestemt
Protest imod, at man saaledes, som det flere Steder er begyndt,
med flyvende Faner og med klingende Spil gaaer til at gjennemføre
Tikjøbsystemet eller dette absolute Fattighuussystem rundt i Dan-
marks Provindser.
Om Fattiglovgivningen i Almindelighed vilde Taleren blot
bemærke, at for ham stillede det sig utvivlsomt, at den væsentligste
Feil i vor Fattigordning ligger i, at man ved vort nuværende legale
Fattigvæsens Ordning 1708 og dets Omordning 1799 og 1803 alt
for meget har sammenblandet to vidt forskjellige Ting, et reent
Barmhjertighedshensyn og et reent Politihensyn. Dermed skete
dengang her, som samtidig andetsteds, en Sammenblanding, som
ikke tidligere havde fundet Sted.
Man vilde deels som tidligere hjælpe og understøtte de nød-
lidende Trængende, men deels ogsaa med det 18de Aarhundredes
Fattiglove naae en heel anden Ting, standse det stærkt udbredte
Tiggeri og adskillig anden Uorden. Tiggeriet var bleven en saa
trykkende Byrde, at dets Modarbeiden var bleven en Tidens Op-
gave. Men Opgavens Løsning søgte nu imidlertid denne Tid vist
alt for let ved heelt at slaae den sammen med Forsørgelsesvæsenet
og det tidligere Fattigvæsen, istedetfor mere at tage den særskilt
som et Politihensyn, med deraf fremkaldte Arbeidshuse o. s. v.
Lovene have begyndt med dette, Praxis har fuldendt det. Det ligger
ganske bestemt ikke saameget i Opgavernes egen Beskaffenhed
som i Tidsforholdene og den almindelige Retning dengang, at denne
Sammenblanding har fundet Sted og er bleven gjældende. Det
egentlige Fattigvæsen er ved de Politiopgaver, det har faaet mod