Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
Tiggeri o. s. v., egentlig bleven forvansket i sin Characteer, men
Modarbeiden af Betleri o. s. v. er i Grunden ogsaa derved bleven
forkvaklet. I denne Sammenblanding ligger formentlig den væsent-
ligste Brøst i vort Fattigvæsen. Skal en ret grundig Forbedring
naaes, da maa man sikkert komme ind paa den Vei, som alt er
gjennemført flere Steder, fornemlig i det schweizerske Canton Bern,
nemlig igjen at sprænge de to Ting fra hinanden, sætte dem under
forskjellige Bestyrelser og under forskjellige Love. Naar man
gjør det, saa skal det nok komme dertil, som det alt er kommen
i Canton Bern, at det egentlige Fattigvæsen for en stor Deel vil
kunne besørges ved frivillige Kræfter, medens det .Øvrige ogsaa vil
blive styret bedre til Samfundets Tarv. Som det er nu, tager
man sig det for let i mange Tilfælde, med de Uskikkelige, dem,
der forbryde sig imod Samfundets Orden, og gaaer for haardt til-
værks i andre Tilfælde, i dem med de skikkelige Trængende, Brøst-
fældige og Gamle. Theori og Praxis ville sikkert vise, at en Ordning
i denne Retning vil være den bedste Ordning.
Taleren vilde endnu blot anføre et Par Exempler paa, hvor
farlige Forhold der ogsaa i vore jevne danske Forhold kunne ud-
vikle sig med vore nuværende Fattigtilstande og ofte just her fore-
komme paa Grændsen af Fattigforsørgelse og Bestaaen ved egne
Midler, men ad farlige og betænkelige Veie, som ikke skulde til-
lades slige Personer. Det er farligt uden med et vaagent Politiøie
at kaste Folk ind paa Optagelsen af meer end een Levevei. Det
første Exempel, som skulde anføres, viser vel, at heller ikke Familie-
livet, et slet Familieliv, er tilstrækkeligt til at værne om den Fattiges
Sædelighed. Taleren troede imidlertid, at Exemplet ogsaa viser,
hvor farligt Forholdene kunne stille sig, naar det Offentlige kun
har Arbeidsanstalter og ene vil Forsørgelse i dem. Til en Fa-
milie, der havde 5 Børn og begjærede Hjælp, sagde man i sin Tid,
at naar den ikke kunde ernære sig selv, kunde den komme ind
paa Arbeidsanstalten. Det vilde den ikke og fik da Kludepas.
Det var en slet Familie og aldrig kunde en Arbeidsanstalt som
Correctiv eller efter det ubetingede Arbeidshuussystem være an-
vendt med mere Ret. Familien ernærede sig nu omtrent selv, fik
Huus, men ellers saa godt som Intet. Hvor er nu denne Families
Børn? Den ældste Søn døde 20 Aar gammel af Rygradssygdom,
criminelt forfulgt for Indbrudstyveri. Den anden Søn var alt dengang
criminelt forfulgt; saavidt Taleren vidste faldt dog Sagen bort; han