Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

40 kom derfter til Kjøbenhavn, ernærede sig i nogle Aar fuldkommen ærligt, blev gift, men endte senere for et Aars Tid siden i Christiania som Knud Grottes Morder. Den 3die Søn er idetmindste 2—3 Gange tiltalt for Tyveri, men er hidtil ikke strengere straffet, da han er hjemsøgt af det forfærdeligste Krampetilfælde. Det 4de Barn, en Datter, har siden sit 15de Aar været en falden Qvinde og er ogsaa gjentagende straffet for Tyveri. Det 5te Barn, en Søn, vil maaskee nu vende om, men han er confirmeret i et Tugthuus og sidder nu i et andet, han er ikke meer end 22 Aar, men for Indbrudstyveri o. s. v. lyde hans Domme allerede denne Gang paa 20 Aar. Man betænke dog hvilken Børnerække, Faderen og Moderen ere begge arbeidsdygtige, vel ofte mistænkte, men dog ingen af dem straffede, førend Faderen i den allerseneste Tid blev anseet med en ringere Straf. Taleren kjendte et andet Exempel, hvor en Familie i 3 paa hinanden følgende Slægtled havde betraadt Forbryder- banen. Den ene Generation var med i den store Mordsag, hvor for en 40 Aar siden de saakaldte „Amagere“ begik et Mord i Fyen paa en Italiener, den næste Generation blev straffet med Tugthuus- arbeide og Repræsentanterne for den 3die befinde sig nu ligeledes i Tugthusene. I en 3die Slægt ere alle Sønnerne Vagabonder, dømte Tyve, Døttrene i Prostitutionen, med Undtagelse af en Datter, der ved særlige Foranstaltninger er trukken noget ud af det, og en Søn, som en Redningsanstalt fuldstændigt har reddet. Og om disse 2 Familier gjælder det som om de første, at de for lange Tider have bjerget sig udenfor Fattigvæsenet ved Kludepas og ad andre slibrige Veie. Taleren troede, at just paa Grændsen mellem Fattig- væsenet og mislige Næringsveie groer ofte Forbrydelsernes frodigste Sæd. Saadanne Exempter maa man ogsaa tage Hensyn til ved Spørgsmaalets Afgørelse og han troede mindst, at man faaer Bugt med dem blot ved med et Arbeidshuus at bortvise Folk i Flæng. Taleren havde her ogsaa nævnt disse Exempler for yderligere at vise at Fattig- og Proletariatsforholdene ere ogsaa hos os alvor- ligere end Mange troe. Noget Lignende som det her anførte kunde ogsaa paavises af forskjellige trykte Kilder. Der er sikkert megen Anledning til ogsaa at underkaste Fattigvæsenet her i Landet en alvorlig Prøvelse og Overveielse. Dog vilde Taleren paa Forhaand indrømme, at Meget maaskee mere ligger i Gjennemførelsen af Lovene end i disse selv. Man bør dog muligt alligevel hellere i Tiden see at optage et andet System. Selve den nuværende danske