Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

41 Fattiglovgivning kan der dog imidlertid gjøres meget med. Fra det Standpunct, hvorfra den er udviklet, er der virkeligt ikke meget at klage paa den. Dens Aand er gjennemgaaende human. Finde Mange den for vidtløftig at færdes med, saa er det, fordi de ikke med de særdeles gode Hjælpemidler, der nu foreligge, have til- strækkeligt orienteret sig i Sagen. Fattiglovgivningen er ikke meer saa vanskelig at finde sig tilrette i, som det atter og atter paa- staaes. Provst Bendix maatte vel finde, at den unge Mand, der sidst havde havt Ordet, havde paa Grund af den Varme, han nærer for Sagen, udtalt sig temmelig skarpt i enkelte Puncter, men han troede, at han gav en almindelig Stemning i Forsamlingen et Ud- tryk, naar han sagde, at den havde glædet sig over hans Udtalelse. (Ja!) Meget, af hvad han selv ønskede at sige, var blevet over- flødigt ved hvad Hr. Muller havde udtalt, men han maatte dog tillade sig et Par Bemærkninger. Til Pastor Lundt maatte han først og fremmest sige, at medens det vel havde glædet ham at høre, at Forholdene stille sig saa smukt i Slesvig, maatte det ikke glemmes, at Forholdene der vare aldeles forskjellige fra vore. Des- værre er den Tid forbi, da vi kunne omtale slesvigske Forhold som vore egne. Under alle Omstændigheder svare Forholdene i Konge- riget aldeles ikke til den Fremstilling, der blev given af de sles- vigske Forhold. Og saadanne Anstalter som de omtalte kunne ikke komme istand her. Provst Stochholm havde allerede gjort op- mærksom paa, at her maatte 3 Communer slaae sig sammen om een Anstalt. Der var eet Punct, som Pastor Lundt ogsaa havde overseet. Han havde omtalt, hvor rart man kunde have det i en saadan Anstalt, hvormeget der kunde udrettes og hvormange Ar- beider der kunde udføres, men Pastor Lundt havde slet ikke taget Hensyn til den store Forskjel der er mellem Kjøbstad- og Landbo- forhold. Taleren havde i 20 Aar været Præst paa Landet, og i 10 Aar siddet som Medlem af Viborg Amtsraad og havt samme Function der, som Provst Stochholm havde omtalt for sit Vedkom- mende, og han havde i de sidste 4 Aar været Kjøbstadpræst, nemlig i Aarhuus, og havde derfor havt Leilighed til at see, at hvad der passer paa Landet, passer ikke i Kjøbstaden. Pastor Lundt havde flere Gange brugt Ordet Fattighuus istedetfor Arbeidsanstalter, men der er stor Forskjel derpaa. Skjønt han var enig med Provst