Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

 42 Stochholm i Meget og navnlig ligesom denne vilde kalde sig con- servativ, hvad Fattiglovgivningen angik, saa maatte han dog bestemt holde paa Friheden, det er i Frihedens Aand, der maa gaaes frem i disse Sager. Naar Pastor Lundt havde talt om den smukke Aand i de af ham berørte Anstalter, saa tvivlede han ikke om, at en saadan havde hersket, men det beviser Intet med Hensyn til selve Sagen, thi det er de enkelte Personer, der have med disse Anstalter at gjøre, hvis Aand over Indflydelse paa det Hele, men hvor smuk denne Aand nu end kan have været, saa er det dog unægteligt, at Tvang har der været tilstede; dette var allerede tidligere anført, men han maatte bede undskyldt, at han saae sig nødt til at gjentage Et og Andet af hvad der allerede var .frem- kommet. Det er jo en Tvang, hvordan man dreier og vender det, naar enhver Mand, der i Øieblikket ikke kan ernære sig selv, skal pakkes ind i en saadan Anstalt. Istedetfor at give ham den Haands- rækning, han kan behøve, for at holde sig opreist, knuser man den Selvfølelse, der skal være det virksomste Middel hertil. Dette er ialtfald den almindelige Virkning, men naturligviis kan der gives Undtagelser. Den almindelige Virkning af en Arbeidsanstalt er, at man udrydder den Selvfølelse, som er den nødvendigste Be- tingelse, for at et Menneske skal kunne gaae gjennem Livet med Følelsen af, at han er stærk nok til at staae paa egne Been, skjondt han er en fattig Mand, den Selvfølelse, der skal drive ham til at anspænde alle sine Kræfter for -at ernære sig og sætte sin Stolthed deri. Om den Maade, hvorpaa Understøttelse bør gives, var der siden Leilighed til at tale, men her maatte dette blot fore- løbig slaaes fast, at den fattige Mand skal have Lov til at blive hvor han er, blive sammen med sin Familie og benytte alle de Midler, der staae til hans Kaadighed, idet man giver ham en Haandsrækning dertil. Og hvad Taleren fornemmelig maatte mod- sige, var Pastor Lundts Bemærkninger om Børnene. Efter hans Mening var det at forstyrre alt Begreb om Børneopdragelse, naar man man vil have fattige Børn opdragne i Fattiganstalter. Det skeer desværre ogsaa hos os, naar der ikke er nogen Mulighed for at undgaae det, men det maa kun skee som et nødvendigt Onde, thi ogsaa under fattige Kaar kan Familielivet trives, ogsaa der kan en Faders og en Moders Kjærlighed yttre sig, og at denne Følelse ogsaa kan voxe op hos Pleieforældre, veed Ingen bedre end den, der har været Præst paa Landet og har seet, hvorledes Pleie-