Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

58 der ikke skulle have den. Naar Provst Stockholm berørte Billig- heds-Hensynet og meente, at Arbeidshuse ikke kunde betale sig, saa maatte han med Hensyn til den statistiske Bemærkning, der var anført af Pastor Gardes Skrift, hvilket Taleren beklagede ikke at kjende, gjøre opmærksom paa, at Gardes Middeltal er formodentlig, hvad man kalder et sandt Middeltal, medens det ikke er Tilfældet med det, Provst Stochholm anførte. Denne anførte som Exempel en Familie, bestaaende af Mand og Kone og fire Børn; men paa denne Maade kommer man ikke til et normalt Middeltal. Naar Provst Stockholm havde klaget over, at man ikke vilde kunne beskjæftige Fattighusets Beboere, da trængte denne Talen om Sivmaatterne jo neppe til Gjendrivelse, thi hvor mangler der vel Arbeide for Folk, der kunne og vifte arbeide. Naar der var talt om Børnene, saa var det overseet, at der ogsaa her er Forskjel. Man maa skjelne mellem Børn af hæderlige Fattige, der kun maae underholdes, fordi Forældrene ere svage, samt forældreløse Bern, og paa den anden Side Born af saadanne Forældre, der kunne under- holde sig, men dog melde sig til Sognet. For de Førstnævnte egne Arbeidshuse sig ikke, men med Hensyn til de Sidstnævnte maa det jo erindres, at den Opdragelse, der kunde vente dem som Vogterdrenge eller paa anden Maade i Hjemmet, vil ikke være bedre end den, Arbeidskuset kan tilbyde. Eet Argument gjælder imod Arbeidshuse, som Taleren ganske vist ikke kunde gaae ind paa; det er det, som er hentet fra, at, hvad der er, det er ogsaa det Bedste, netop fordi det er det Bestaaende. Det var en Betragt- ning, som idetmindste ikke kunde tiltale ham. Flere Talere havde paaberaabt sig deres egen overordentlig personlige Erfaring, men han havde en Erfaring, der var ganske anderledes stor og betyd- ningsfuld end Provst Stockholms og en Deel andre Herrers, thi for hans Mening talte Erfaringen i hele store Lande, navnlig i England. Det var bekjendt, hvorledes der Fattigbyrden var svulmet op til en forbausende Høide, som muligt var i et Land, der er saa industri- drivende, og som har et i Sammenligning med vort mindre heldigt Landbosystem med meget store og lidet udstykkede Eiendomme. Fattigbyrden stod som en Hovedulykke for Landet. Der var Sogne, hvor Folk maatte gaae fra deres Gaarde, fordi de ikke kunde svare hattigskat. Byrden steg bestandig, fordi Fattigunderstøttelsen, der uddeltes i Flæng, begunstigede Indgaaelsen af ubesindige Ægteskaber, ligesom der ogsaa fødtes flere og flere uægte Børn. Befolkningen