Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

59 voxede, og dermed Tilbudet af Arbeide, saa at Arbeidslønnen derved sank end yderligere. Selv de andre hæderligere Arbeidere led derved og kunde vanskeligere underholde deres Familier. Udvan- dring og andre anvendte Midler gav kun utilstrækkelig Hjælp. Man gik da efter Reformen i 1834 fuldstændig over til Arbeids- huussystemet, og Resultatet var dette, at medens i de nærmest foregaaende Aar Byrden var stegen med næsten en Million om Aaret — den var i det Hele stegen fra Aarhundredets Begyndelse, da den udgjorde 4 Mill. £ til 7 Mill. £, — gik den nu atter ned til 4 Mill. £. Og man sporede ogsaa en overordentlig gunstig Forandring i den fattige Befolknings Tilstand. Der blev nu gjort en bestemt Forskjel mellem de Arbeidsdygtige og dem, der ikke kunde underholde sig selv; man anerkjendte, at den største Ulykke for en Mand, der kunde ernære sig, om han vilde, var at faae Lov til at vælte sin og sin Families Understøttelse over paa Andre. Selv Antallet af de uægte Børn faldt, saavidt Taleren erindrede, med 10,000 eller 13 pCt. om Aaret, kort sagt Reformen viste overalt sin hensigtsmæssige Indflydelse. Foregaaende Talere havde ievrigt ogsaa bemærket, at den Erfaring man har her i Landet, ikke taler imod dette System. Pastor Garde havde saaledes berørt Anstalten i Kjøbeløv paa Laaland. Det var længere Tid siden, at Taleren havde været paa selve Stedet, men man havde sagt ham, da han fornylig var paa Laaland, at denne Arbeidsanstalt havde for det Første bevirket, at Antallet af dem, der søgte Understøttelse af Fattigvæsenet, strax svandt ind til det Halve, og de, der holdt sig tilbage, vare Folk, der kunde underholde sig selv. Dernæst havde den givet saa gode oeconomiske Resultater, at Nogle endogsaa antog, at Communen, istedetfor at have en Udgift af sine Fattige, endogsaa med Tiden vilde faae Indtægt af dem. Men man havde ogsaa fundet en særdeles dygtig Mand til Bestyrer, og det er jo ganske vist, at ved dette System heroer saa overordentlig Meget paa Udfø- reisen. Taleren antog, at det var Forsamlingens Mening at afslutte Forhandlingerne med en Slags Resolution, der kunde samle i nogle Hovedtræk, hvad Fleerheden vilde betragte som sin Anskuelse. Det var maaske nu for tidligt at formulere en saadan Resolution, men saameget troede han dog at kunne sige, at Forsamlingens Fleerhed neppe vilde tiltræde det System, der var anbefalet af Pastor Lundt, og hvorefter al Understøttelse skal gives i Arbeidshuset. Derimod antog han, at Forsamlingen vilde erklære sig for, at en stor Deel