Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel
År: 1866
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 142
UDK: IB 361 Ber
Udgivet ved Foranstaltning af Indbyderne til Mødet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
fra Forældrene. Kirken har givet Slip paa denne Eet og han
vidste da ikke, hvorledes Staten kunde fordre den, undtagen hvor
rene Politihensyn gjorde det nødvendigt. Naar der af tidligere
Talere var anfort Vidnesbyrd om slet Forhold mellem Pleieforældre
og Børn, saa maatte han stille Vidnesbyrd mod Vidnesbyrd. Han
kjendte flere Exempler paa, at Børn vare voxede til deres Pleie-
forældres Hjerter, saa at der havde været den største Sorg, naar
Døden eller andre Forhold bevirkede en Skilsmisse; det maatte
fremfor Alt ikke glemmes, at Forholdet mellem Forældre og Børn
er et personligt og individuelt Forhold, og dette personlige Forhold
vil aldrig kunne erstattes i nogen Anstalt.
Dirigenten bemærkede, at der var indtegnet sex Talere og
skjøndt det foreliggende Spørgsmaal var af den største Betydning
og Forsamlingen vistnok gjerne vilde høre det debatteret, maatte
han dog ansee det for sin Pligt at sætte under Afstemning, om
Forsamlingen ikke maatte ansee det for rettest at betragte denne
Debat som afsluttet.
Ved den derefter stedfundne Afstemning viste der sig en
rigtignok meget tvivlsom Majoritet for Debattens Fortsættelse, og
Dirigenten kunde derfor ikke finde det rigtigt at afslutte den.
Pastor Garde havde tidligere læst det af Provst Tidemand
fremsatte Forslag om at anvende en Deel af den tvungne Fattig-
skat paa den Maade, som det frivillige Forsørgelsessystem fordrer,
i en Afhandling af Provsten i Tidsskrift for Retsvæsen; og han
havde derfor tænkt en Deel derover; men han kunde ikke tilraade
det; thi naar „de Fattiges Kasses“ Bestyrelse eller frivillige For-
eninger saaledes fik Midler til at virke med igjennem Tvangsskatten,
kunde de vel virke i et større Omfang, men der kom dog paa
denne Maade noget Ureent ind i det frivillige Fattigvæsen. Den
smukke Side ved dette er, at det virker ved frivillige Gaver, men,
selv om man vilde forudsætte, at Lovgivningsmagten vilde sam-
tykke i en saadan Anvendelse af den tvungne Fattigskat, saa vilde
det Hele dog faae en falsk Characteer, idet det var tvungne Gaver,
der bleve anvendte efter Frivillighedens System. Han frygtede
meget, at det vilde skade selve det frivillige Fattigvæsen i den
Grad, at det Hele kunde glippe derved, og det frivillige Fattigvæsen
er, som tidligere bemærket, for ham det Vigtigste. Hvad det
tvungne Fattigvæsen angaaer, var der opkastet det Spørgsmaal.