Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

73 fra Forældrene. Kirken har givet Slip paa denne Eet og han vidste da ikke, hvorledes Staten kunde fordre den, undtagen hvor rene Politihensyn gjorde det nødvendigt. Naar der af tidligere Talere var anfort Vidnesbyrd om slet Forhold mellem Pleieforældre og Børn, saa maatte han stille Vidnesbyrd mod Vidnesbyrd. Han kjendte flere Exempler paa, at Børn vare voxede til deres Pleie- forældres Hjerter, saa at der havde været den største Sorg, naar Døden eller andre Forhold bevirkede en Skilsmisse; det maatte fremfor Alt ikke glemmes, at Forholdet mellem Forældre og Børn er et personligt og individuelt Forhold, og dette personlige Forhold vil aldrig kunne erstattes i nogen Anstalt. Dirigenten bemærkede, at der var indtegnet sex Talere og skjøndt det foreliggende Spørgsmaal var af den største Betydning og Forsamlingen vistnok gjerne vilde høre det debatteret, maatte han dog ansee det for sin Pligt at sætte under Afstemning, om Forsamlingen ikke maatte ansee det for rettest at betragte denne Debat som afsluttet. Ved den derefter stedfundne Afstemning viste der sig en rigtignok meget tvivlsom Majoritet for Debattens Fortsættelse, og Dirigenten kunde derfor ikke finde det rigtigt at afslutte den. Pastor Garde havde tidligere læst det af Provst Tidemand fremsatte Forslag om at anvende en Deel af den tvungne Fattig- skat paa den Maade, som det frivillige Forsørgelsessystem fordrer, i en Afhandling af Provsten i Tidsskrift for Retsvæsen; og han havde derfor tænkt en Deel derover; men han kunde ikke tilraade det; thi naar „de Fattiges Kasses“ Bestyrelse eller frivillige For- eninger saaledes fik Midler til at virke med igjennem Tvangsskatten, kunde de vel virke i et større Omfang, men der kom dog paa denne Maade noget Ureent ind i det frivillige Fattigvæsen. Den smukke Side ved dette er, at det virker ved frivillige Gaver, men, selv om man vilde forudsætte, at Lovgivningsmagten vilde sam- tykke i en saadan Anvendelse af den tvungne Fattigskat, saa vilde det Hele dog faae en falsk Characteer, idet det var tvungne Gaver, der bleve anvendte efter Frivillighedens System. Han frygtede meget, at det vilde skade selve det frivillige Fattigvæsen i den Grad, at det Hele kunde glippe derved, og det frivillige Fattigvæsen er, som tidligere bemærket, for ham det Vigtigste. Hvad det tvungne Fattigvæsen angaaer, var der opkastet det Spørgsmaal.