Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

74 om der var Forskjel imellem en Tvangsarbeidsanstalt og en For- sørgelsesanstalt. Af de Ord, der bleve citerede af Loven, fremgik det allerede, at der var en Forskjel. I alt Fald er der ganske vist en factisk Forskjel, og om der end i Slesvig findes mange Anstalter, der ere en Blanding af begge Slags, f. Ex. i Ærøeskjobing og i Tønning, saa findes der ogsaa dem, der frem- træde med en aldeles reen og ublandet Characteer. I Haderslev og Slesvig er det ene Tvangsanstalter. Paa den anden Side findes der rundtom paa Landet i Slesvig Anstalter, hvis Formaal idet- mindste oprindeligt alene har været, at de skulde tjene som For- sørgelsesanstalter, idet de skulde optage dem, der trængte til Hjælp °g tillige beskjæftige dem. Det er saadanne frivillige Forsørgelses- anstalter Taleren har anbefalet. Der var udtalt megen Skræk for dem, men med Urette. Man maa ikke tænke sig dem som saa- danne Tugtens Anstalter, hvor Alt gaaer til efter fuldkomment faste, bestemte Kegler. Orden maa der vel være, men det er f. Ex. slet ikke nødvendigt at adskille 'Ægtefolk. Man maa ikke tænke sig, at der kun findes enkelte store Arbeidsværelser og en- kelte store Soveværelser, men der kan være mange Smaaleiligheder, hvor Familierne kunne leve hver for sig; Børnene skulle ingenlunde tages fra Forældrene, men Beboerne kunne leve sammen som een Familie. Hvor der kun er en 30—40 Beboere, behøves der ikke et saadant Apparat, som man maa forestille sig, naar der tales om en Tvangsarbeidsanstalt. Det gjælder om at paatrykke dette Forhold et Familiepræg, saa bliver der ikke Tale om Haardhed, og at det kan skee, kunde han ikke anføre eet, men mange Ex- empler paa. Han bad sluttelig fastholdt, at efter hans Anskuelse ere Arbeidsanstalterne ikke det Første og det Bedste, men kun det Næstbedste, men at vi paa den anden Side trænge til dem for at kunne udskille de urene Dele af den fattige Befolkning. Provst Bendix beklagede at maatte tage Ordet, men saae sig dog nødsaget dertil, fordi hans Yttringer syntes at være blevne misforstaaede af Flere, medens han paa den anden Side havde havt den Glæde, at der ogsaa var Flere, som væsentlig havde sluttet sig til hans Tankegang. Formodentlig hidrørte Misfor- staaelserne derfra, at han i det uforberedte Foredrag, han havde holdt i det foregaaende Møde, ikke havde kunnet udtale sig saa tydeligt og fuldstænigt, som han havde ønsket. Han maatte an-