Beretning Om Forhandlingerne Paa Det I Kjøbenhavn den 24de og 25de October 1865 Afholdte Møde til Discussion af Spørgsmaal Vedkommende de fattige Samfundsklassers Vel

80 enkelt Barn, men med en lieel Bække paa eengang. Ved Valsen- huset i Berlin har man endog grundet en egen Overgangs-Institu- tion just af denne Grund. Den Anviisning paa at finde Tjeneste, som Arbeidshusene en Tid kunne synes at skaffe Børnene, vil aldrig kunne opveies imod den, der i langt større Omfang tilbyder sig igjennem Familier, thi hver fattig Familie har gjerne forskjeUige Forbindelser og har ofte ikke saa vanskeligt ved gjennem Bekjendtskab at aabne Veie og endog gode Veie til at faae sine Børn anbragte. Naar Justitsraad Mourier mente, at man ved at kaste al sin Omsorg paa Børnene kunde formindske Fattigdommen, saa kunde det vel ikke benægtes, at her kunde gjøres uendeligt meget, men udrydde Fattigdommen kunde man ikke derved. Taleren var sjel- dent blevet saa forundret, som da han første Gang som Ung saae de Ord af Christus anforte: „Lad dette kun skee; thi de Fattige have I altid iblandt Eder, men mig have I ikke altid.“ Han havde imidlertid senere vel indseet, at disse Ord stemme ganske og alde- les med hele Christendommens Tankegang og Livets Erfaringer. Det var kommet til at staae for ham som den Lære, man kan hente af disse Ord, at ligesom Klinte og Hvede i Guds Rige skulle kunne voxe op og groe ved hinandens Side indtil Dagens Ende, saaledes ville ogsaa mange andre Modsætninger som Fattigdom og Rigdom vedblive at være staaende Vilkaar for Jordelivet. Det var blevet hans fulde Overbeviisning, at Fattigdommen er iblandt Men- neskene ikke blot en Tugtelse, men at de Fattige efter Forsynets Villie ogsaa staae som en Prøve paa Alvoren i Menneskenes Barm- hjertighed, om de ville øve den i Gjerning og Sandhed og ikke blot i Ord. Man burde derfor fastholde den foreliggende Opgave °S spørge: Tilfredsstiller det nuværende Fattigvæsen eller maa man ønske en bedre Ordning? Taleren havde den foregaaende Dag peget hen paa, hvad der var bragt til Udførelse andre Steder, og at det vist ogsaa her var rigtigst at foretage en lignende Ad- skillelse i de saa temmelig forskjellige Hensyn, der ere blevne uheldigt og stærkt sammenblandede i vort nuværende Fattigvæsen. Og dette Maal kan for en stor Deel allerede nu løses under den forhaandenværende Tilstand. Vi have nemlig hos os i den ofte omtalte „de Fattiges Kasse“ et godt Grundlag for et reent Barmhjer- tighedsfattigvæsen. I denne „de Fattiges Kasse“ er der Mulighed for et meget betydeligt frit Fattigvæsen ved Siden af det i sin Udførelse saa blandede legale. Arbeidsanstalter ville derimod let