Om Ligninger Der Løses Ved Kvadratrod
Med Anvendelse Paa Problemers Løsning Ved Passer Og Lineal

Forfatter: Julius Petersen

År: 1871

Forlag: C. Ferslew & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 46

UDK: 511

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
13 jc-L (a — og x2 (a — a"2) falde sammen. Til de forskjellige Værdier af y svare de forskjellige Faktorer af anden Grad <7:2 — ctx —y, saa at Bestemmelsen af saadanne rationale Faktorer er reduceret ti] Bestemmelsen af rationale Rødder i Ligningen i y. Dersom de to første Led i den givne Ligning ere <®2n — A æ211- 1, maa man have n a = A, og Betingelsen for, at Ligningen horer til den angivne Klasse, er da, at den bliver ufor- andret ved Ombytning af x med a — x, da denne Substitution kun frembringer en Om- bytning mellem to og to af Rødderne. Ligningen i y dannes ved Elimination af x mellem q> (x) = 0 og y — ax — x2. Denne Elimination kan udføres paa sædvanlig Maade, eller ved at sætte cy (x) lig et Poly- nomium i y af den halve Grad og med ubestemte Koefficienter; disse bestemmes da, efter at y er udtrykt ved x, ved de ubestemte Koefficienters Methode. Simplest er maaske føl- gende Methode, der tillige viser, at Ligningen i y faar den angivne Grad: Da ep (æ) er identisk med q) (a — x), kan man sætte <p (x) -|- q) (a — x) = 0, hvor det almindelige Led faar Formen an (zrn + (a — «)n). Dette Udtryk er symmetrisk med Hensyn til x og a — x og kan altsaa udtrykkes rationalt ved disse Størrelsers Sum og Produkt, det vil sige ved a og y. Betegnes xn(a — x)n ved Sn, have vi 8n *Sj!—i — y /Sq—2 — cl —i y —2, idet $1 = «, So — 2. Denne Formel giver efterhaanden Udtrykkene i y. Exempel. xG — 9 x5 + 30 x4 — 45 x3 + 25 x2 4- Gx — 4 = 0. Man har 9 = 3 a, saa at Ligningen maa blive uforandret ved Ombytning af x med 3 — .r, for at Methoden skal kunne benyttes. Da dette finder Sted, beregne vi efterhaanden = a S2 — a2 — 2u $3 = a3 — 3uy S4 — et4 — 4 a2y 4- 2 y2 S5 = a5 — 5 a3y + 5 ay2 S6 — a6 — 6 a4y 4~ 9 a2y2 — 2 y3, som, indsat i Ligningen S6 — 9 S5 + 30 S4 — 45 S3 4- 25 S2 4- 6 — 8 = 0, for a — 3 giver — 3 ?/2 — 2 -j-4 — 0,