Om Ligninger Der Løses Ved Kvadratrod
Med Anvendelse Paa Problemers Løsning Ved Passer Og Lineal
Forfatter: Julius Petersen
År: 1871
Forlag: C. Ferslew & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 46
UDK: 511
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
jc-L (a — og x2 (a — a"2)
falde sammen. Til de forskjellige Værdier af y svare de forskjellige Faktorer af anden Grad
<7:2 — ctx —y,
saa at Bestemmelsen af saadanne rationale Faktorer er reduceret ti] Bestemmelsen af
rationale Rødder i Ligningen i y.
Dersom de to første Led i den givne Ligning ere
<®2n — A æ211- 1,
maa man have
n a = A,
og Betingelsen for, at Ligningen horer til den angivne Klasse, er da, at den bliver ufor-
andret ved Ombytning af x med a — x, da denne Substitution kun frembringer en Om-
bytning mellem to og to af Rødderne. Ligningen i y dannes ved Elimination af x mellem
q> (x) = 0 og y — ax — x2.
Denne Elimination kan udføres paa sædvanlig Maade, eller ved at sætte cy (x) lig et Poly-
nomium i y af den halve Grad og med ubestemte Koefficienter; disse bestemmes da, efter
at y er udtrykt ved x, ved de ubestemte Koefficienters Methode. Simplest er maaske føl-
gende Methode, der tillige viser, at Ligningen i y faar den angivne Grad:
Da ep (æ) er identisk med q) (a — x), kan man sætte
<p (x) -|- q) (a — x) = 0,
hvor det almindelige Led faar Formen
an (zrn + (a — «)n).
Dette Udtryk er symmetrisk med Hensyn til x og a — x og kan altsaa udtrykkes rationalt
ved disse Størrelsers Sum og Produkt, det vil sige ved a og y. Betegnes xn(a — x)n
ved Sn, have vi
8n *Sj!—i — y /Sq—2 — cl —i y —2,
idet $1 = «, So — 2. Denne Formel giver efterhaanden Udtrykkene i y.
Exempel. xG — 9 x5 + 30 x4 — 45 x3 + 25 x2 4- Gx — 4 = 0.
Man har 9 = 3 a, saa at Ligningen maa blive uforandret ved Ombytning af x med 3 — .r,
for at Methoden skal kunne benyttes. Da dette finder Sted, beregne vi efterhaanden
= a
S2 — a2 — 2u
$3 = a3 — 3uy
S4 — et4 — 4 a2y 4- 2 y2
S5 = a5 — 5 a3y + 5 ay2
S6 — a6 — 6 a4y 4~ 9 a2y2 — 2 y3,
som, indsat i Ligningen
S6 — 9 S5 + 30 S4 — 45 S3 4- 25 S2 4- 6 — 8 = 0,
for a — 3 giver
— 3 ?/2 — 2 -j-4 — 0,