Om Ligninger Der Løses Ved Kvadratrod
Med Anvendelse Paa Problemers Løsning Ved Passer Og Lineal
Forfatter: Julius Petersen
År: 1871
Forlag: C. Ferslew & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 46
UDK: 511
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Dividere vi cp(x) i /'(c), erholde vi en Rest B, der maa være 0 for x — da $ i Resten er med lavere
Exponent end i maa B — 0 være en naturlig Ligning, da man ellers havde en simplere Relation.
Resten bliver da Nul, hvorledes man end vælger de i Koefficienterne forekommende Rødder, og alle
Rodderne i cp (£) — 0 maa i alle Tilfælde være Rødder i /'(a?) — 0.
Sætte vi i Stedet for f(x) — 0 en naturlig Ligning mellem de i y,(£) —- 0 forekommende Rødder
og ræsonnere paa samme Maade, faa vi følgende Sætning:
Dersom der existerer en Relation, foruden de naturlige, mellem Rodderne i en
irreduktibel Ligning, maa en af de naturlige Ligninger kunne deles i rationale Lig-
ninger, der da angive disse Forbindelser. Er en af disse
g11 + A, + A., |n~2 .. . . = 0,
der er af saa lav Grad som mulig, vil denne Ligning altid bestemme n af Rodderne i / (æ) = 0, hvor-
ledes vi end udtage de i Ax, A2. .. forekommende Rødder mellem Rødderne i /'(#) - 0.
Det synes vanskeligt at angive noget Almindeligt om, hvorledes Ombytning af de i At, A2...
forekommende Rødder bringe Værdierne af £ til at forandres; som nogle specielle Resultater mærkes:
Alle Ombytninger give alle Rødderne i f(x) = 0 hver lige mange Gange;
En Ombytning af de i At, A2 ... forekommende Rødder giver £ lutter ny Værdier, dersom
de ombyttede Redder ikke forekomme symmetrisk.
Den af Hesse behandlede Ligning er kun et specielt Tilfælde af en Gruppe, der kan behandles
paa den i III. 4. udviklede Maade; Ligningen af 9de Grad deles i tre Ligninger af 3die Grad, hvis
Koefficienter bestemmes ved en Ligning af 3die Grad.
Umuligheden af at dele en Vinkel i tre lige store Dele ved Passer og Lineal er forst bevist
af Wantzel; fejes hertil Cirkelperiferiens Deling af Gauss, er der neppe noget Arbeide af Betydning
tilbage, der behandler denne Art Sporgsmaal.