Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

6 Helms og Oppermann: Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtf. Ved, og desuden vil man forholdsvis let faa at vide, hvilken Træart der opvarmer Værelset hurtigst, hvilken der fænger lettest, og hvilken der holder bedst paa Ilden. Dersom man tillige ønsker Oplysning om den Grad, i hvilken de to Træarter sætte Sod og Os i Kakkelovnen eller Skorstenen, da maa man anstille Forsøgene paa samme Tid i to Ovne med hver sin Skorsten, saaledes at der det ene Sted fyres med Bøg, det andet med Bjærgfyr, og der maa da anvendes megen Omhu paa at finde to Værelser, som ere lige store, lige lune osv. Selvfølgelig er den Mulighed ikke udelukket, at man maa indrette Ovn, Indfyring m. m. efter Træarten, saaledes at vi maa gøre Forandringer paa disse Om- raader, naar vi skulle gaa over fra at brænde Bøg til at brænde det let fængelige, stærkt flammende Gran og Bjærgfyr. I et Laboratorium er man nærmest henvist til at bestemme Træartens absolutte Varmeævne eller Brænd- værdi ved Hjælp af et Kalorimeter, og vi have haft saa meget mere Grund til at vælge denne I?remgangsmaade, som vi her i mange Henseender kunde drage Nytte af de Anvisninger, der findes i Emil Gottliebs • smukke Prisafhandling »Undersøgelse af nogle Vedsorters ele- mentære Sammensætning i Forbindelse med kalorime- triske Forsøg over deres Forbrændingsvarme« *). For *) Den tekniske Forenings Tidsskrift 6 Bd., 1883; jfr. Journal für praktische Chemie, 1883