Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

Indledning. 5 over Omgivelsernes Temperatur, eller til at bringe en vis større Vandmængde i Kog) ikke kunne give almengyl- dige Tal, netop fordi hverken Ildsted, Forbrændingsmaade eller Formaalet med Forbrændingen overalt er det samme. Slige Opvarmningsforsøg kunne dog ofte give værdifulde Oplysninger, og de kunne forholdsvis næmt udføres i Nærheden af Skoven, hvor man har let ved at skaffe sig de forskellige Lokaler og de betydelige Mængder Brændsel, der behøves. Hvis man f. Eks. vil undersøge Forholdet mellem Bjærgfyrrens og Bøgens Brændkraft, da kan man i længere Tid opvarme et Væ- relse et vist Antal Timer i Døgnet saa vidt muligt til en bestemt Varmegrad, f. Eks. 140 R., saaledes at der den første Dag fyres med Bøg, den anden med Bjærgfyr, den tredje med Bjærgfyr, den fjerde med Bøg, osv. efter Skemaet abbaabba.... Naar disse Forsøg fortsættes i længere Tid, f. Eks. en Maaned eller to, ville de vistnok kunne give paalidelige Resultater, og hvis der f. Eks. er medgaaet 50 Kbf. Bøg, men 70 Kbf. Bjærgfyr, da vil sidstnævnte Træart under de givne Forhold have en Brændkraft lig 6/? eller omtrent 0.7 af Bøgens. Det forudsættes, at bægge Træarters Ved har været tørret lige stærkt; man kan næmt opnaa dette ved at oparbejde dem nogenlunde lige stærkt og opbevare dem opstillede paa samme Maade i samme Brændehus, indtil de ikke mere svinde i Vægt. For- søgene give da ikke blot Oplysning om Brændkraften for lige Rumdele, men ogsaa for lige Vægtdele lufttørt