Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

Forbrændingen. I/ fører den Ulempe, at der under alle Omstændigheder bliver en uforbrændt Rest tilbage i Platinskaalen, be- staaende af Kul, lidt tjæreagtige Stoffer og Aske. Det gælder nu om at bestemme denne Rests Brænd- værdi. Man kan paa Forhaand antage, at den er mellem 5 og 8 Varmeenheder*) pr. Milligram uforbrændt aske- frit Stof, da Brændværdien er c. 5 for et Milligram Ved, c. 8 for et Milligram Kulstof, og man kan antage, at Tallet ligger nærmere ved 8 end ved 5, da Resten for en overvejende Del bestaar af Kulstof; det kan altsaa omtrent sættes lig 7. Dette Resultat kommer man ogsaa til ved at be- tragte Resultaterne af 9 Forbrændinger, alle udførte med Materiale af et og samme Stykke Ved. De 8, der lykkedes, give som Middeltal pr. Gram 4 300 cal. -|- 20 mgr.**) askefri Rest, medens den 9de, der mislyk- kedes paa Grund af, at Ilttilførselen var mangelfuld ved Slutningen af Forbrændingen, gav 3 880 cal. + 80 mgr. Rest. Den askefri Rest er altsaa her 60 mgr. større end før, medens Varmeudviklingen er 420 cal. mindre, og man faar 420 : 60 = 7 Varmeenheder pr. Milligram af den askefri Rest. Ved samtlige Forbrændingsforsøg er derfor Resten *) En Varmeenhed (cal.) er den Varmemængde, der medgaar til at opvarme I Gram Vand I ° C. **) Forbrændingsresten er saa stor, fordi Platinskaalen stod umiddel- bart paa Bunden af Forbrændingskammeret. Ved de følgende Forsøg blev Skaalen stillet paa en Porcellænstrekant, og Resten blev da reduceret til c. */8 af ovennævnte Størrelse. 2