Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

18 Helms og Oppermann : Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtf. vejet og giødet, hvorpaa Askemængden er fundet ved en ny Vejning. Differensen mellem de to Vægte er multipliceret med 7, og Produktet er lagt til den Brænd- værdi, som blev bestemt direkte ved Forsøget. For at formindske Materialets Fængelighed have vi ikke som Gottlieb raspet det fint, men have anvendt det i Form af Spaaner, skaarne ud med en Kniv, indtil 1 Kvadratcentimeter paa Bredsiden og indtil 1 Millimeter tykke. Da det lette Naaletræ fylder meget, er der ligesom ved Gottliebs tilsvarende Forsøg kun anvendt 1 Gram til hver Forbrænding. Vi have benyttet samme Termometer som Gottlieb, men Aflæsningen er udført med Lupe. Termometeret er inddelt i Tiendedele Grader, og der er skønnet Tiendedele af den mindste Inddeling, altsaa Hundrededele Grader. Hvorvel Skønnet ikke er absolut sikkert, bliver Fejlen dog i uheldigste Tilfælde næppe over 1 Hundrededel Grad ved den enkelte Aflæsning, hvilket svarer til en Maksimums-Fejl af 40 cal. Til Forsøgene er anvendt 2000 Gram Vand eller rettere c. 1850, da Kalorimeterets Metaldele ækvivalere mede. 150 Gram Vand. Temperaturstigningen, udtrykt i Grader, skal altsaa multipliceres med 2 000 for at give det Antal Varmeenheder, der udvikles ved Forbrænding af i Gram Ved, og den mindste iagttagne Størrelse bliver derfor 2 000 X Vi00 eller 20 Varmeenheder. For at undersøge, om de nedenfor anførte Tal for Bjærgfyrs og Rødgrans Brændværdi kunne stilles sammen