Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde
Forfatter: Joh. Helms, A. Oppermann
År: 1892
Serie: Særtryk af Tidsskrift for Skovvæsen III
Forlag: Johan Møller (forhen P. Hauberg & Comp.) Det Hoffenbergske Etablissement
Sider: 39
UDK: 634.92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V ægtfylden.
37
Tørstoffets Vægtfylde er altid større for Bjærgfyr
end for Rødgran; gennemsnitlig ere Tallene for Ved af
unge Stammer 0.536 og 0.464.
Dansk Bjærgfyr fra mager Jord har rimeligvis lige
saa høj Vægtfylde som Bjærgfyr fra Mellemeuropas
Moser og Højbjærge.
Efter Vægt var Brændværdien for Bjærgfyr omtrent
g gan£e Rødgranens, og naar Vægtfylderne forholde
sig som 536 til 464, kan man antage, at Brændværdien
for
lige Rummaal vil forholde sig omtrent som X
48 464
eller som 118 til 100. Der er her ikke taget Hensyn
til, at Veddet anvendes i halvtør Tilstand, at de to
Træarter maaske ikke have samme Barkprocent og
ikke svinde lige stærkt ved Udtørring, og at der, som
ovenfor omtalt, gaar megen Varme til Spilde, hvor
Veddet forbrændes i vore almindelige Ildsteder. Vi ere
dog tilbøjelige til at antage, at det nævnte Forhold,
118:100, nogenlunde vil gælde ogsaa i det praktiske
Liv, saaledes at 11 Kubikfod Bjærgfyr giver den samme
Varme som 13 Kubikfod Rødgran af samme Alder.
Hvis man i Fremtiden udmaaler Veddet i Favne, vil
Forholdet rimeligvis blive noget mindre gunstigt for
Bjærgfyrren, fordi den er mere knastet og kroget end
Rødgranen, saaledes at en Favn ikke indeholder samme
Antal Kubikfod i bægge Tilfælde; — et Forhold der vil
kunne fortjene en nærmere Undersøgelse.