Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtfylde

38 Helms og Oppermann: Bjærgfyrrens Brændværdi og Vægtf. Alt i alt viser Bjærgfyr sig saaledes at være et godt Brændsel, der vel ikke naar Bøg, men dog vil have væsenlige Fortrin fremfor Rødgran, forudsat at ikke Spalteligheden er meget forskellig for de to Træarter, hvilket antages af flere Forfattere*). Det særdeles tætte og tunge Bjærgfyr, som frem- bringes i nogle af Mellemeuropas Bjærgegne, har dog vistnok en langt højere Brændkraft; det følger allerede af den høje Vægtfylde og den store Rigdom paa Harpiks, og det stemmer med praktisk Erfaring. Fra gammel Tid af have Beboerne i Egnen mellem Neuwelt og Elb- quelle haft Ret til mod en ringe Afgift at forsyne sig med Brændsel fra de Bevoksninger af krybende Bjærg- fyr (Knieholz), som findes paa Kammen af Riesengebirge; men nu ønsker man at afløse denne Servitut, da det er af stor Betydning for Skoven, at Bjærgfyrrebevoksningerne, som danne Trægrænsen, fredes og bevares; og endskønt Skovning og Transport bliver langt lettere for Beboerne, naar de faa Granbrænde fra Bjærgskraaningernes Be- voksninger end nu, da de maa hente Bjærgfyrren oppe fra Kammen af Bjærgkæden, maa man dog give 2 Fest- meter Gran som Vederlag for i Festmeter Bjærgfyr, da man antager, at Forholdet mellem Brændkraften for lige Rumfang af de to Træarter er omtrent som i til 2**). *) K. Gayer: Die Forstbenutzung, 1883, S. 39’ Hetnpel u. Wilhelm: Die Baüme u. Sträucher des Waldes, 1891- S. 7°> HÖ. H. Nörd- lingen Die technischen Eigenschaften, S. 507, 527. **) Mundtlig Meddelelse (1887) fra Grev Harrachs Oberförster Janecek i Rochlitz,