Forsøg Angaande Vindkraftens Anvendelse I

 selvfølgelig intet at stille op med den; men kan altid ved et passende Antal Slyngninger opnaa det ønskede Forhold mellem Trækkene i k og i s. Arbejdsmaskiner, der skulle drives med jævn Hastighed, sættes ved Remme i Forbindelse med det regulerede Forlag, hvorimod man kan sætte visse andre Arbejdsmaskiner, som ikke behøve at drives med jævn Hastighed, i Forbindelse med de af Møllen uregelmæssigt drevne Aksler (»ujævn Motor«). Men naar Vinden svækkes, bør dette væsentlig gaa ud over de sidstnævnte Maskiner, idet de førstes regelmæssige Gang saa vidt muligt opretholdes. Dette opnaas derved, at Forholdet mellem Glideremmens to Skiver vælges saaledes, at de regulerede Maskiner kunne have deres normale Gang, naar Vinden er saa svag, at den overhovedet kan drive disse. Bliver den svagere, er der bliver den stærkere, ville de regel- mæssige Arbejdsmaskiner dog paa Grund af Kratostatens Virkning ikke komme til at gaa hurtigere, hvorimod der bliver des mere Driv- kraft til de uregelmæssige Arbejds- maskiner. — En 40 Hestes Mølle, hvor der ved Kratostaten udtages 12 Hestekræfter i reguleret Form til visse Maskiner, vil altsaa kunne vedblive at afgive disse, indtil Vin- den bliver saa svag, at Møllen ikke kan afgive 12 Hestekræfter, me- dens de uregelmæssige Arbejds- maskiner faa det Overskud, SQm Vinden i hvert Øjeblik leverer ud over de 12 Hestekræfter. Et Strammetoug. Spørges der, hvor meget Arbejde Kratostaten selv fortærer, vil Svaret vist blive: mellem og V2 Hest, noget forskellig efter det regulerede Arbejdes Størrelse. Medens der selvfølgelig paa Forsøgsmøllen er en Kratostat i Virksomhed, nem- Gudhjem Møl lig til Drift af en Dynamo, enten til direkte Lys eller til Ladning af en elektrisk Ies ReguIenng Akkumulator, turde det for Møllere o. 1. indtil videre have mere Interesse at faa en Beskrivelse af et Anlæg paa en Kornmølle; og med Tilladelse af Hr. Møller Kullmann i Gudhjem paa Bornholm, gives derfor her Tegning og Beskrivelse af Anordningen paa hans i 1893 opførte Mølle (Hr. Møllebygger Rasmussen, Odense). Af Tegningerne bag i denne Beretning viser Pl. I. Møllen i skematisk Tværsnit i sV Maalestok. I den Del, der ligger imellem de punkterede Linier, befinder Kratostaten og de af denne regulerede Maskiner sig. Disse ere i Pl. II. og III., tegnede i Maalestok i Side- og Endeprojektion. Kratostatens Aksler A og B (Pl. Ill) ere anbragte i et Stativ, dannet af to