Forsøg Angaande Vindkraftens Anvendelse I

8 Planker p p. Det er den af Møllen uregelmæssigt bevægede Axel U, der ved Skiven E driver den regulerede Skive e paa Akslen R (se tillige Pl. II). Stramningen af Glidereminen Ei Ei tilvejebringer Hr. Kullmann paa begge de ovenomtalte Maader. Krato statlod det L vil nemlig ved at dale paa den ene Side stramme Snoren S3 og med Vinkel vægtstang S2 s trykke Stramrullen s imod Rem- men Ei-, og paa den anden Side vil Loddet ved at dale slække Snoren S3S3, der er slynget om Akslen R og fortsætter som S2S2S2, saa at Bjælken Si S, som kan drejes om Bolten S, sænker sin Ende Si og dermed det paa Bjælken anbragte Leje ri (Pl. II) for Akslen R, hvorved Remmen Ei ogsaa strammes. Det andet Leje 7’2 (Pl. II) er ligesom ri et Vippeleje. I denne Anledning er Koblingen 7?i, som forbinder Akslen R2 med R, saaledes indrettet, at den tilsteder den lille Be- vægelse, som Akselstykket m Ri udfører, naar ri hæves og sænkes. — Naar Kratostatloddet hæves, vil S3 slækkes, hvorved Stramrullens Tryk formindskes for- medelst Loddet si, og samtidig vil S3 holdes an, hvorved Akslen R vil stramme S2 og løfte Bjælken med Akselejet ri. Den hele Aksel RR2 er saaledes reguleret, og den driver saa igen alle de Arbejdsmaskiner, som trænge til Regulering, hvorimod andre, f. Eks. den paa Pl. II angivne Rugkværn drives direkte og altsaa uregelmæssigt af Møllen. De regulerede Arbejdsmaskiner med de dem drivende Remskiver (Remmene, for en Del Halvkrydsremme, ere udeladte) ere følgende: 1. Spidsemaskine med?Børstevxærk, Skiver F og f. 2. Klidbørstemaskine, Skiver G og g. 3. Plansigte, Skiver Eb og h. 4. Hertil hørende Aspirator, drives af EE. 5. — — Transportsnegl, drives af EE. 6. Dobbelt Riffelvalseværk, Skiver K og k, N og n. 7. Enkelt Glatvalseværk, Skiver O og o. 8. Rundsigte, Skiver T og t. 9. Blaasigte. Arbejdets Op- Forsøgsmøllens anden Hovedopgave maatte være at udvikle Methoder til at deHghedAlmm °PsPare det Arbejde, Møllen kan udføre i Blæst, saaledes at det kan bruges senere efter Behag, muligvis under Vindstille. Blandt de forskellige Former, hvori Arbejdet kan opspares, vilde det øjensynlig være uhensigtsmæssigt at tænke paa mekanisk Opsparing; saasom at pompe Vand op i en Beholder, hvorfra det senere igen kunde løbe ned, idet det udførte et Arbejde. Saadanne Methoder vilde kræve alt for omfangsrige Midler i Forhold til den Arbejdsmængde, der opsparedes. Derimod kan der rummes megen kemisk Energi (eller Arbejdsevne) i en for- holdsvis lille Genstand. Saaledes findes der f. Eks. i et Pund Kul saa megen Energi, at der herved vilde kunne løftes ca. 10. Millioner Pundfod, hvis intet gik tabt. Den Tanke ligger derfor nær, at man maa forsøge at omdanne Vindkraften til kemisk Form for at kunne opbevare den paa overkommelig Maade. I min oven-