Forsøg Angaande Vindkraftens Anvendelse I

11 Brintens og Il- tens Anvendelse hen have gjort regelmæssig Tjeneste. I disse Lamper blandes Brinten i noget større Rum, men i et ganske lidet lige før Udstrømningen. Lampespørgsmaalet har jeg i Sommeren 1895 studeret de Forhold, Knaldluftflamme kan slaa ind igennem Straalerøret, noget der selv- ere sikrede, hvori de kunne anbefales Offentligheden til Brug, udsættes indtil videre den detaillerede Beskrivelse. Men da de dog delvis ere prøvede paa For- søgsmøllen, og mange Mennesker synes at være interesserede i at faa Underretning om dennes Arbejder, nævnes de her allerede nu, om end i al Almindelighed. Efter de tre italienske Lampers Ankomst i September 1894, kunde Forsøgene med disse begynde. De ere saaledes indrettede, at Brinten og Ilten ledes ind i tu Lys. Lampen ad hver sit Rør, men blandes i et lille Blandingskammer, kort før de strømme ud gennem det fælles Straalerør. Naar Straalen tændes, brænder den som en bleg Flamme, men med meget høj Temperatur, og i denne Flamme holder Lampen et lidet Glødelegeme paa Størrelse med en Nøddekærne. Dette bliver hvidglødende og udsender et pragtfuldt Lys, hvidere end den elektriske Glødelampe, men ikke blaaligt Som den elektriske Buelampe. En af Lamperne blev i nogen Tid anbragt i Højskolens Gymnastiksal; og noget senere (ved Nytaar 1895) blev© de to andre anbragte i Foredragssalen. Da det imidlertid hændtes et Par Gange, at Flammen slog ind i Blandingskammeret, kon- struerede jeg efter nogle Forsøg et Par andre Lamper, som i Februar afløste hine, og som senere og Ilten ikke Af Hensyn til hvorunder en følgelig afhænger af dettes Varmeledningsevne, Vidde og Længde samt af det Over- tryk, som Knaldluften inde i Lampen har over Atmosfærens Tryk. Som Eksempler kunne nævnes, at med Messingstraalerørets Vidde paa 0,65 mm. slog Flammen ind, naar Overtrykket sænkedes til 3,3 2,o eftersom Straalerørets Længde var.............. 10 5 Det viste sig tillige, at der udstrømmede ca. 4,i Kubikcentimeter Knaldluft i 1 Sekund, saa at Straalen havde en Hastighed paa 12 å 13 Meter i 1 Sek. Bliver Straalerøret 1 mm. i Diameter, slaar Flammen ind, hvis Overtrykket formindskes til 4,o og 2,5 cm Vandtryk, eftersom Straalerørets Længde er 10 eller 5 mm. Udstrømningsmængdén er da ca. 14 Kubikcentimeter, Straalehastigheden ca. 18 Meter i Sek. Naar man ved dette, behøver man kun at indrette Lamper og Tryk saaledes, altid er tilbørlig langt fra den Grænse, hvor Flammen kan slaa ind; og da sikret imod, at dette kan ske. anden Ulempe, som viste sig, var den, at nogle af Glødelegemerne straks Glødelegemer. og andre ikke viste sig holdbare i Længden. Da vi ikke let kunde faa — i hvert Fald ikke den Gang — erholde Underretning 1,5 cm. Vandtryk 1 mm. at man man er En gik itu, dem fornyede fra Italien eller om deres Sammensætning, blev det overdraget cand. math. Appel at forsøge at fremstille Glødelegemer, hvilket ogsaa lykkedes ham, og hvorom han til nærværende Beretning har afgivet følgende: »Fremstillingen af Glødelegemer til Ilt-Brint Belysning har lige siden 1826, da den engelske Løjtnant Drummond anvendte en Kalkstift i sin nyopfundne Ilt-Brint- ■ i